Forelæsninger over Papirfabrikation
MED TEGNINGER VED S. FIEDLER

§ 44. SORTSKIM} OG TÆLLIKG. o .... . Sortering og Tælling’ af Arken© udføres af Kvinder. Ved oerteringen kasseres Papir wd Fejl. p v 1 Bo& PaPir havde tidligere 24 Ark Skrivpapir men 2? ArK Klatpapir, hvilket kom af, at der gik en Del Ark af Skriv- papir tabt ved uheldig Limning af Bøttepapir, Ku anvendes nieget 5 Læg i Stedet for 6 ved Skrivpapir, det vil sige 5 og $ Ark. stukne indeni hinanden, og Skrivpapir har da 2? Ark i Bogen. X III. p a pj r s fl t y r k e t 3...t r æ k n i n g s e v n e » g F y 1 d i g h e d. 5 4g. PAPIRETS styrke. Denne afhænger baade af Fibrenes egen Styrkø mod Over- rivning og af Friktionen imellem dem, idet Papiret sønderrives, deta enkelte Fibre overrives, dels ved at Fibrene '• gllaer^ ud af den Forbindelset hvori de ved Filtningen er kommet^ inabyrdes» Denne Glidning "bliver des vanskeligere, j« længer.e Horene er,eg jo flere Steder de slynger sig om hinanden. Papir a. stærke Fibre bliver herefter kun stærkt., naar Fibrene ved lÆa- -ingen blødgøre©, aaaledes at dé let filter sig sammen eller m- sKe endog spaltes i Fibriller, hvorved Antallet af filtnings- punkter vil forøges overordentlig. Fibrerens Stgjrke gemremgaar i -Fabriken den haardeste PJøve i Hollænderen, idet kun de stær- keste Fibre kan taale den langvarige Smøretmaling uden at dødma- lea. Ved at eksperimentere med Plader af amorf Cellulose • se Biilmann: Organisk Kemi, 3die Udgave 1$18, s. 135, Lin. • i.o. - haf» Clayton Beadle godtgjort, at den Cellulose, som ved Opsugning af Vand bliver mest blød efg. smidig, vil, naar den bli- ver tørret ved Varme, skrumpe mest ind »g blive haardets eller endag skør, i^det der synes at eptræde indre Spændinger, Dette har Betydning forx Papirets Styrke derved, at de Fibre, som er stærlct hydrat i serene, -se § 10 - vil, naar de "bliver tørrede paa Papir* EBøkinen, blive stive og haarde og derftr vanskeligt lade elg trække ud fra, hinanden, og de vil give et stærkt, haar dt og klang-» fuldt Papir. Uette vil ogsaa skrumpe mere ind ved Tørringen end Papir af mindre hydratiseret StefDer synes ikke at være Grund til at antage, at der ved Stoffets Smøretmaling udskilles et. klæbende Stof, der kitter Fibrene sammen. Papirets Fugtig ed s grad har en "betydelig Indflydelse . paa deta Styrke, hvorfor man ved Undersøgelse af Brisiningslæng- den altid maa nctere sig Luftens Fugtighedsgrad, Fibrene vil nem- lig ved at opsuge Fugtighed genvinde en Del af den Smidighed og Bøjelighed som de havde, da de var vaade, »g derved vil de lettere kunne trækkes ud fra hinanden. Paa den anden Side vil Papir, der er tørret saa stærkt, at Fugtighedsindholdet er mindr§, end hvad der svarer til den lufttørre Tilstand, blive haardt og skørt „ Man ser af ov^nstaaende, at Vandet spiller en ganske afgørende Rolle for Papirets Dannelse og Styrkeegenskaber, Vandet er ikke ene cg alene at be.tragte som en Opslemningsvædske for Fibrene, men det udøver en indgribende Virkning paa selve Fibre- nes fysiske (eller maaske endog kemiske) Forhold. Det vil der- for ikke være muligt at lave Papir ved Hjælp af nogen anden Vædske (Sprit, Æter, Svovl kul st of ). Medens almindeligt, jævnt godt Papir har nogle faa km Bristningslængde, har man i Japanske Papiraorter fundet en Brist- 31.