Forelæsninger over Papirfabrikation
MED TEGNINGER VED S. FIEDLER

ningolængde af indtil 16 lan. § 46. PAPIRETS STRÆKNINGSEVNE. Papirets Strækningsevne - d.e. dets Evne til at strække oig for Træk før det brister - synes at være en Egenskab, der er nær knyttet til Brudstyrken, Indtil en vis Grænse vokser Strækningsevnen med Stoffets Smørethed, men drives Malingen saa vidt, at det i væsentlig Grad gaar ud over Fibrene» Længde, bliver Strækningsevnen mindre. Som før nævnt vil Papir af, hydrati- søret Stof skrumpe stærkt ind paa Papirmaskinen, Hvis man sørger for, at der ikke bliver "trukket” i Papiret paa rtøts Gang gennem Tørrepartiet, vil det, naar det kommer ud af Maskinen, besidde en betydelig Strækningaevne, hvorimod denne formindskes i samme Grad, som man, ved under Tørringen udsætto Papirst* for Træk, hindrsr deta Sammentrækning. . La Papirets Yderside strækker sig ved Bøjning, er det, for at Papiret ikke derved skal hræltke, vigtigt, at det har en tilstrækkelig Straelcningsevne. Saa vil f. Eks. Æselsører ikke let brække af. Styrke og Strækningsevne er imidlertid, forskellige paa de to Hovedretninger af JÆa ski npapir. Paa langs af Maskinret- ninger er Styrken størst, idet Fibreno, der flød med. Strømmen af Masse ud paa Viren, vel ligesom Halmstraa, naar de flyder, væsentlig lægger sig paa langs. Men derved er ikke l^lot Styrken bleven størst paa langs af Maskinretningen men egsaa Stræknings- evnen mindst, idet Fibrene "bedre kan lade sig bøje sidelænds end. strække paa langø. At Strækningsevnen desuden kan blive mindst paa langs af en anden Grund, nemlig fordi der blev trukket i Papiret paa langs under dets Tørring paa Papi maskinen, vil forstaas af det derom nys sagte. § 47. PAPIRETS FYLDIGHED. Denne angives ved Forholdet mellem Papirets Volumen og det Volumen af faste Stoffer, som Papiret indeholder, vokser i samme Forhold som Papirets tilsyneladende Vægtfyld^^aftager. Fyldigheden ‘bestemmes i første hække af de Stoffer, hvoraf Pan ir At hestaar dernæst af Hollændermlingens Karakter Z stutttlis af Ct Tryk, so* Papiret er udsat for i Papirmskinens desser og ff FufdendeLésprocesserne. Hvis Fibrene af Naturen er stive og lidet bøjeligs, eller hvis Malingen kun er gaaet ud paa at afkorte Fibrene uden at meddele dem Smidighed, Blødt led eller Hvdratiserinp’ vil Resultatet blive et fyldigt Papir, Der- imod vil Møie Fibre naar Vandet driver af øg suges og presses frø dim S-f-e si7i et tyndere men mere kompakt Lag paa Viren og dervéd gfve ^Vind« tidigt Papir. Bomuld giver fyldigt Pa- pir, da Bomuldsf ihren antager en skruet Ferm, den ®ora- uldsjcelle ved Indtørxing KUrper sammen. De praptrækkeragtige Bomuldsf itre vil naar de f iltes samen, __ give større Mellemrum end de mere lige 'linneclfitre. Filtrerpapir fremstilles derfor bedst af Bomul&f Itee ved en Ur tvår i g haard felwg eg *!**«• derved f vi diet "blødt at føle paa og stærkt porøst. Linneafiore flCr eig mfe’Møde og kan hydratiseres stærkt, de giver derfor et lidet fyldigt, haardt og klangfuldt Papir. 32.