Forelæsninger over Papirfabrikation
MED TEGNINGER VED S. FIEDLER

§ 1. PAPIRä’ABRIKA.TIOKElIS udvikling. af Panv>»;?rfcvt;^te/.;aft' blev forf ær di get i det gamle Ægypten -» P anter, ler nører bil Hal. v græs s en o, Efter Pliniun* 3a4t?a *f 3^agei;a, ”2 U/Udeø" idet andr^tiÄ. lagdas yoa SitUn hinandsn p.’a. ei Bord, hvorefter Nilvand 1,vi8ra DTsr> c8 dat danneda Jrk fugtedea med nvere d-ikZn^>A -‘^n P’'®3Sede. tørredo og gXatiedo det. Men efter tin.! ’< ° topiske Undersøgel ear, var det hela Stængeion der apal- j ° riraleri og ler brugtes Klister til Lagenes Sanæienklæb- u x n g ♦ Det nuværende Papir er derimod ed filtet tø a s 3 e som ferst er fremstillet i Kina. ’ TA/in betydeligt, Opsving gav Opfindelsen af Bogtrykkerkunsten 1440 Pap iriabri leat ionen. Papiret lavedes i Europa af gamle Klude, uet næste store Opsving kom, da ca. 1800 Papirmskinen fremstød, medens mn tidligere kun havde lavet Haandpapir, det saakaldte B t t e p a p i r. Pen store Benyttelse af Papir medførte, at Kludene ikke slog til. Det blev Træet, gom kom til at afgive et o urr ogat for Kludene. Allerede næsten 100 Aar f(?r var en Række Surrogater bievne prøvede, men det var først i 1843, at nan i Træal ibet,d.e. Træfibre vundne ved Slibning af Træ paa en Slibesten, fandt et Surrogat af stor Betydning. Opfindelsen skyldtes Tyskeren F. G, Keller» Senere kom der til Træslibet, der ogsaa kaldes mekanisk Træmasse, sem et fortrinligt Surrogat Træf ihre vundne ved. kemisk Sehandling af Træ, det saa- icaldte Cellules« eller kemisk T r æ m a 3 o e. Træslib cg Cellulose dækker nu de 3/4 af Raaøtofferne for Papir. Det saakaldte Rispapir er ikke Papir af moderne Art, idet det faas ved at opslcire karven af en paa Formosa groende Aralia spiralformigt. Det bruges især til Akvarelpapir. II. Kl u d en e s o m K a a s t o f. § 2. DE FORSKELLIGE KLUDES VÆRDI SOM RAASTOWER. Kludene stammer delo fra Planteriget, dels fra Dyreriget, Deres Brugbarhed afhænger af Tavernes Egenskabe?. Da Hørrens Elementartaver er tynde, spidse i 3nd?rns, nogenlunde lig* tykke paa all? Led*r af Tværsnittet (idet de er 5 å 6 kantede), glatte, bøjelige, bløde, meget stærke og lidet elasti ske, egner Linnedklude sig udmærk?t til Papir. At Taverne er stærke, gør saaledes Papiret stærkt, eg at de er ‘bøjeligs gør, at de let slynger sig om hinanden. At de er lidet slastia^ gørt at da, naar de ved Papirets ?remotilling trykkes ned i deta Plan, ikke har Til- bøjelighed til senere som smaa Pjedre at rejse sig ud af Papirets Overflade. Hørklude bruges darfor til det fineste Papir: Banksedler, vigtige Dokumenter, fin Dam/post, Cigaretpapir, som jo skal være tyndt og dog stærkt, o^v. Hamp cg J u t e har ligaande Egenskaber son Hørren, men Hampens Taver er noget grovere og Jutme bstyd^lig evag-sr?, og gamle Hampetove "bruges derfor til Tegnepapir og Konvolutter, Juteklude mest til Pakpapir. Bomuldstaven er ganske vist blød og meget bøjelig, men den er ikke stærk som Hørtuven og er desuden skruet og ela- stisk samt stump i mindst den ene Ende. Bomuldsklud.0 giver d-?r£x)r svag-:r?, mindie glat, løsere og derfor mere sugende Pap.ir. Ben egner sig særlig til Trykpapir, Tapetpapir, Filtrerp^pij’ etc Mod Anvendel- se af et moderat Pr^s er løsere Papir for saa vidt hedie at trykke paa, aom dei; paatryktc kommer til at staa peenere pfia ond paa haardt Papir Cforiok»-) vist rnan faa det paa <.< ;e t’1.! 0-^ itaa e^u’lig smukt p-Æ haa.jclt. stærkt glittet PapvCj mon d.ec da anven- des en særlig unr.yggeii.ig Tilretning -3g e':; mega : Su«rkv xlKet sidste Typerne ikke har godt af. I Reglen anvendes Bomnidsklude Mandede aed Lirmedkiude