Forelæsninger over Papirfabrikation
MED TEGNINGER VED S. FIEDLER
Forfatter: H.I. HANNOVER
År: 1923
Sted: KØBENHAVN
Sider: 66
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
XXy. s t a t g pap i r e g P a pi runders g % el-
øer.
§ 48. STATSPAPIR OG PAPIRUKDERSØGELSER.
Da det i 80’erne viste sig, at der var Pare for, at
Papir til vigtigere Dokumenter i Aarenes Lgfb vilde blive skørt,
hvad der navnlig gjaldt Papir, hvori der var anvendt Træslib, som
nemlig paa Grund af Indholdet af inkrusterende Stoffer brunes
i Lyset og bliver smuldrende, blev der i 1888 efter tysk Møn-
ster givet Bestemmelser her i Landet for, hvilke Fordringer der
skulde stilles til Papir til offentlig Brug af forskellig Art.
Det blev derved "bestemt, at alt Papir til Statens Brug "blev
delt i 4 Stofklasser og 6 Styrkeklags-
3 e r.
I 1ste Stofklasse er der herefter kun Papirer, der
alene er fremstillede af Linned-, Bomuld* eller Hampe kl ude, og
som ikke har over 2 % Aake. Asken hidrører overvejende fra an-
vendte fyldstoffer. I 2den Stofklasse tillades foruden de nævnte
Klude indtil 2? Cellulose og en hø$.fcre Askeholdi^ied, i tredje
mere af begge Dele, og i 4de er ogsaa Træslib tilladt.
Om der er Træslib i Papiret undersøges med en saltsur
PhlGroglucinopløsninga Phloroglucin høror til Benzelerne, Hvis
der findes Træslib, bliver det fugtod© Sted af Papiret hurtig
rødt. Efter den røde Farves Styrke kan man med tilstrækkelig
øvelse med mindre end. 10 $*s jFejl skønne sig til Procent indholdet
af Træalib, . .
I nye tyske Regler for Statspapir staar der intet om
Grænser for Askeholdigheden, idet man, - hvad der synes fornuf-
tigt lader det være Fabrikantens egen Sag, om han vil sætte
Askeholdigheden op, naar han blot alligevel efterkommer Fordrin-
gerne til Papirets Styrke. t.
Fordringerne til Styrke er hor som dei^orskellige i
do forskellige styrke klasser.
I de 6 Styrkeklasser forlanges øn Bristnings-
d e af henholdsvis 6, 5, 4, 3, 2 og 1 ton, men desuden
Strækningsevne og en vis Modstand
■Rr-iA+ntneslænede eg Strækningsevne bestemmes ved paa
en Trækprøvemaskine at be8t®me.?tJrke?u^n®"St5r™ S^Bristning»-
mel, som har 18 cm fri længde. Af den fundne Styrte Bristning»-
længden testendes, som er den længde af Strinüen .hvisVægt er
11! «
18 cm i % ø Og Strækningsevne som anført for Maskinpa-
pir er forskellige paa langs og tværs af Papiret, tager mn ved
deres Bostommelso hertillands 10 Strimler ud til Porsøg, J paa
liver Lsd af Papiret og besteiwicr Styrke og Strælcningsevne som
Gennemsnitsresultatet for de 10 rorsøge
For at udfinde hvilken Led af et Stykke Papir, der i
Pap i rm skin en har været Maskinretningen, kan man udklippe en
rund Brik deraf og fugte dens ene Side, den ruller sig da sam-
man, cg Foldon ligger i Ixiaskinretningen. Taver svulmer nemlig
ved Pugtningen op paa tværa, og derved vider den fugtige Side
sig ud vinkelret paa Maskinretningen, hvilket giver sig til Kende
ved Rulningen.
Vod K r ø
stærkt sammen til en
gentaget nogle Gange, .«* r,««.
Tadske det vod at fatte det paa to Steder og gnido Papiret
imod det selv. Efter Skøn giver man det dernæst en af 8 Karakte-
rer. Da Prøven er meget subjektiv, har man søgt at erstatte den
med Krølning paa Maskine, hvad der ogsaa er lykkedes ganske godt,
men her i Landet er endnu Haandprøven gældonde.
1 æ n g
en vis
imod
lløprøten krølles et Stykke Papir
Kugle 5g pilles atter op, og naar dette er
behandler man det, «om cm man vilde
33.