Forelæsninger over Papirfabrikation
MED TEGNINGER VED S. FIEDLER

Forfatter: H.I. HANNOVER

År: 1923

Sted: KØBENHAVN

Sider: 66

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 146 Forrige Næste
XXy. s t a t g pap i r e g P a pi runders g % el- øer. § 48. STATSPAPIR OG PAPIRUKDERSØGELSER. Da det i 80’erne viste sig, at der var Pare for, at Papir til vigtigere Dokumenter i Aarenes Lgfb vilde blive skørt, hvad der navnlig gjaldt Papir, hvori der var anvendt Træslib, som nemlig paa Grund af Indholdet af inkrusterende Stoffer brunes i Lyset og bliver smuldrende, blev der i 1888 efter tysk Møn- ster givet Bestemmelser her i Landet for, hvilke Fordringer der skulde stilles til Papir til offentlig Brug af forskellig Art. Det blev derved "bestemt, at alt Papir til Statens Brug "blev delt i 4 Stofklasser og 6 Styrkeklags- 3 e r. I 1ste Stofklasse er der herefter kun Papirer, der alene er fremstillede af Linned-, Bomuld* eller Hampe kl ude, og som ikke har over 2 % Aake. Asken hidrører overvejende fra an- vendte fyldstoffer. I 2den Stofklasse tillades foruden de nævnte Klude indtil 2? Cellulose og en hø$.fcre Askeholdi^ied, i tredje mere af begge Dele, og i 4de er ogsaa Træslib tilladt. Om der er Træslib i Papiret undersøges med en saltsur PhlGroglucinopløsninga Phloroglucin høror til Benzelerne, Hvis der findes Træslib, bliver det fugtod© Sted af Papiret hurtig rødt. Efter den røde Farves Styrke kan man med tilstrækkelig øvelse med mindre end. 10 $*s jFejl skønne sig til Procent indholdet af Træalib, . . I nye tyske Regler for Statspapir staar der intet om Grænser for Askeholdigheden, idet man, - hvad der synes fornuf- tigt lader det være Fabrikantens egen Sag, om han vil sætte Askeholdigheden op, naar han blot alligevel efterkommer Fordrin- gerne til Papirets Styrke. t. Fordringerne til Styrke er hor som dei^orskellige i do forskellige styrke klasser. I de 6 Styrkeklasser forlanges øn Bristnings- d e af henholdsvis 6, 5, 4, 3, 2 og 1 ton, men desuden Strækningsevne og en vis Modstand ■Rr-iA+ntneslænede eg Strækningsevne bestemmes ved paa en Trækprøvemaskine at be8t®me.?tJrke?u^n®"St5r™ S^Bristning»- mel, som har 18 cm fri længde. Af den fundne Styrte Bristning»- længden testendes, som er den længde af Strinüen .hvisVægt er 11! « 18 cm i % ø Og Strækningsevne som anført for Maskinpa- pir er forskellige paa langs og tværs af Papiret, tager mn ved deres Bostommelso hertillands 10 Strimler ud til Porsøg, J paa liver Lsd af Papiret og besteiwicr Styrke og Strælcningsevne som Gennemsnitsresultatet for de 10 rorsøge For at udfinde hvilken Led af et Stykke Papir, der i Pap i rm skin en har været Maskinretningen, kan man udklippe en rund Brik deraf og fugte dens ene Side, den ruller sig da sam- man, cg Foldon ligger i Ixiaskinretningen. Taver svulmer nemlig ved Pugtningen op paa tværa, og derved vider den fugtige Side sig ud vinkelret paa Maskinretningen, hvilket giver sig til Kende ved Rulningen. Vod K r ø stærkt sammen til en gentaget nogle Gange, .«* r,««. Tadske det vod at fatte det paa to Steder og gnido Papiret imod det selv. Efter Skøn giver man det dernæst en af 8 Karakte- rer. Da Prøven er meget subjektiv, har man søgt at erstatte den med Krølning paa Maskine, hvad der ogsaa er lykkedes ganske godt, men her i Landet er endnu Haandprøven gældonde. 1 æ n g en vis imod lløprøten krølles et Stykke Papir Kugle 5g pilles atter op, og naar dette er behandler man det, «om cm man vilde 33.