Forelæsninger over Papirfabrikation
MED TEGNINGER VED S. FIEDLER

Li^sliefernio, hvcrp&a mrø. drysser 9 k æ r u 1 d paa Papiret i Stedet for Bmn&epuIver. Stenulden er Affaldet fra Overskæ- ringen af KLæUe, x r Gaufrerede Tapeter er Tapeter* som efter Fremstillingen presses i Relief paa en Grufrermaskine, et Valseværk med en graveret Staalval.se og en Papirvalse, son de anvendtes ved Kalanderen (se under Papir£a.brxkation), og som har faaet modsat Preg i fugtig Tilstand at molettereg af den graverede Staalvalse under stort Tryk. Nær Tapetfafcri kationen staar Fabrikat i o - nen af Voksdug ogTrykning af Tøjer« Denne sidste,den saakaldte Kat tuntrykning er af langt større Vigtighed end Tapetfabrikatione», men ogsaa langt mere indviklet at beskrive. Mest bruges dertil Kobbertrykvalser med fordybet Præg. Litteratur. Silbermann; .Uasohinen zum Bedrucken von Text ilstøf fen 4 GarTnate^k^Z^u#- druck, Tapetandruck 19OO-I912, 1914, Koblinger: Pie^Få'brOa-ti-ar^ • des Wachstuches etz^ 1906, Steuckart: per Zcugdjruok, 1913* 11. B 0 G T H Y K N I N G a. Hurtigpressen 5 59. HURTIGPRBSS3N. • . Vi sial her forbigaa den historiske Redegørelse for Bogtrykkerkunst ene Oprindelse, endvidere Sætterens Arbejde, derunder Sættemaskiner, Korrekturlæsning, Trykning paa.Haand- presser og paa de saakaldte Digeltrykpresser, der nu til Dags "bruges til Accidenstryk, d.e, alle smaa Tryksager som Regnings- blanketter, Reklamesedler, billetter, paatrykt Navn paa Brev- papir etc., og straks gaa iver til at omtale Hurtig- pressen. . Hurtigpressen, som er afbildet paa PI« 44,^ trykkes paa enkelte Ark, der ligger i en Stabel p. -än Pige tager det øverste Ark og skyder det frem, til dets Forkant ligger an imod, de saakaldte Anlæg x -se Fig 1 4* som er en Detailtegning set fra Ifiaskinens Bagside, - Jiun samtidig lægger dets ene Sidekant an imod et paa Pulten d an* bragt Sideanl^e g q, efter at dette er indstillet. Inden Griberne g, soil er Iqfrede i Cyli^de r.e n slaar ned om Arkets forkant og kieraner denne imod Cylinderens Overflade, for at Cylinderen kan føre Arket med rundt, er to koniske Staalepidser Punkturerne pj_ og p2 slaaet op igennem Arket, i hvis Midte de derved har slaaet to Huller, .vor* paa Anlæggene x har hævet sig ved Drejning om a (Fig. 4;, oaa at Arkets forkant har Plads til Bevægelse, og Punkturerne atter er slaaet ned, J’ornaalet ned de to Huller er, at man naar man senere skal trykke paa Arkets Bagside - man kalder det at trykke- Gentrykket i Modsætning til S k 0 n t r y k k e t paa forsiden, - kan lægge Arket i rigtig Stilling paa Pulten d uden Brug af Anlæg og Sideanlæg, nemlig ved at lægge det ned Hullerne ned over Punktur-erne i det øjeblik, at disse slaar op, hvorved roan nemlig sikrer, at Gentrykket ses at aæKJCe S øn- trykket, naar man holder Arket op fer Lyset. Hævningen af Anlæggene x, før Cylinderen begynder at Opfunden af Tyskeren König 1811. 39.