Forelæsninger over Papirfabrikation
MED TEGNINGER VED S. FIEDLER

_________________________ Uld kan vær? udmærket filtelig, men Haar^na er haard? og ‘lastisk?, ogaf indbyrdes m?g?t forskellig og oft« stor Tyk- kels? aamt sædvanlig stump? i bA-gg ’ End*:r. Papir af Uldklude bliver løst, svampet og grimt, cg da uldne Kluda med etørre Eordsl opkracLaaå til Kradsuld eller bruges s^m Pudseklude, an- vendes de i Papirfabrikationen egentlig nu kun som halvuldne Klude, de saakaldte Hv "rgarns klude, hvoraf der fremstilles Raapap til Tagpap, idet Raapappet skal vær? løst for at kunna suge Tjæran ved Tagpapfremstillingen. ^ilkötav'sn er haard, glat, lidet f iltelig, stump i begge Ender, og Silkekluds giv ar derfor kun tarveligt Papir. III» Surrogater. 4 3. TRÆFIBRE SOM RAASTO?. Disses Værdi $r forskellig dels sfter Træsorten, dels efter dsn Maade, hvorpaa ?ibrens vindes af Træet. , Hvad Træsorterne angaar, giver Gran de^bedste Fibre for Papirindustri an. Længden af Cellerne er 2,5 ä 3,8 mm, Dia- metrm 35 a ?0 u. Cellen er fin, hvid og bøjelig, det sidste dog kun, hvis den er renset for de inkrusterende Stoffer . (Lignin etc.), som gør den stiv. En saadan Rensning sker ikke, naar Træet blot slibes i Stykker, ligesom man da ikke faar skilt alle Cellerne fra hinanden. I Træslib eller mekanisk Træmasse af Gran og iøvrigt ogsaa af andre Træsorter kan hver Fiber derfor bestaa af fler© eller færre sammenhængende Celler, medens Kemisk Træmas- se er hefiiet for de inkr daterende Stoffer og derfor Toestaar at4 næsten ren Cellulose, hvad der er Aarsagen. til, at den ofte kun ’b^viæ’viies som Cellulose. Da Ti’aeslilof'i'bre er revne itu ved SUbningen og derfor foruden at være stivere end. Cellu- 1 o s ei' ihrs ogsaa sr kortere, kan der af almindeligt- Træsli”b højst anvendes c. 80 % i Papir, saaledes som Tilfældet er ved Avispapir. , . Fyrrsns Fibrs ©r iklce saa gode til Papir som Granens, da Cellerne er noget kortere og tykkere i Væggen og af' begge Grunde ikke saa filtelige. Hertil kommer, at Fibren ikke er saa hvid, og at Fyrren indeholder mere Harpiks, som forstopper Pap i rma skin en s Vire, I den nyere Tid. bruges den dog, som vi skulle se, meget til Natroncellvlose. Løvtræer har kun fundet ringe Anvendelse i Papir- fabrikationen. Der "bruges f. Sks. en Del Poppel, I Reglen er Værdien af Træet for høj til den nævnte Anvendelse, og Fibrene er meget korte. Til Træ som Raastof kan ogsaa regnes Halm og Es- parto græs- se §4. t I Grantræ findes omtrent 53 /o Cellulose og 29 % Lignin. 4 4. AhTRE SURROGATER. Halm naa som senere nærmere "beskrevet behandles ad kemisk Vej for at fjerne de inkrusterende Stoffer, Kiselsyre m.ni. og kan da gave gode, næn ikke stærke Fibre. Espartogræs, en Græsart fra Spanien og Nordafrika giver ved lignende Behandling Fibre, de sas-ks,leite Alf a- fibre, hvoraf mn navnlig i England fremstiller særdeles lette Bøger. , xn _ Papirmorbærtræets Bast bruges til Frem- stilling af japansk \ Papir, f. Eks« japansk Silke- og Kopi- papir. • . __ Foruden mange andre Stoffer bruges endelig ogsaa g a ni m el t Papir til Papirfremstilling. IV. U d v i nding af Taver a f K lud e. $ 5. SORTERING AF KLUDENE. Da ICludene har saä for-skellig Værdi som Raastoffer, r maa de først sorteres og det ikke "blot efter Stoi , men ogsaa* ef- ter Finhed og Renhed, derunder Farve. ¥an faar derved i de for- skellige FaLriker forskellige Numre paa Klude, f. Eks, af Hør- og Hampeklude 10 Numre, nemlig som Nr 1 hvide, rene Klude,som Nr.2 hvide urene Klude, som Hr., 3 fine halvblegede Hude og Sømme o.s.v., som ITr; 8 stri^cd.6 og ly&éljl3>s. Klud©, soni lTra10 nnzsrlcelola,ci Klude, 2. ____