Forelæsninger over Papirfabrikation
MED TEGNINGER VED S. FIEDLER

_____ % i liedtrykning a Ældre Met c d«? r. § 63. OVERSIGT OVER METODERNE. D, , " . — v jr O , ybtryksmetoderneoø-Fiadt d c r n r ’r-J TT-j - • • og detcer kun dette t a.?r ta^er inod. Svarten« \ -u har Trykpladen fordybst Præg,og nan forsyner hele Sværte, som dernæst fjerr es fra den plane kun bliver tiltage i det fordybede Præg. Djr skal kraftigere Tryk til for i dstte Tilfæld naar Præget er ophøjet. *' 2 “___ underkastet en særlig Behandling" l- af sin Overflade tager imod Sværten skyer Sværten ’ . , ^e:f er kun talt om Sværte , ligesom iøvrigt ogsaa ved Bogtryknine? « Hvis et Billede skal trykkes i flers ~ nødvendigvis ligs saa mange Trykplader nøjes i Reglen mad færre. “ ofterhaanden mad en gul faa 7 Farver i Aftrykket, gul og rød Farve, violet’ ___ _____ og grøn > hvor der trykkes med baade gul og "blaa Farve, hvor d-r trykkes m?d alle 3 Trykplader. Om en ■Vtetode ^11 at trykke med alle Nuancer af Parvsr d°t Trafarv?tryk, vil der blive talt, ssnere - se § 78. ‘ OmTilr^tningved Billed n 1 n g er der allerede givst Oplysninger S,42 und?r la?_S^e?!r??ellero tryksnetoderne, n c./ed ri øj tryksmet oderne har Trykpladen ophøjet Præg tager imod Sværten, Ved Dybtrykgmetoderne ' 13 Trykpladen med Overflade, saa at den ------- et betydelig v - e at aftrykke Trykpladen,end vejlad tryksmetoderne bliver Trykpladen , saalc-dsß at d«n paa visse Skeder , medens den paa andre Steder ► men der kan selvfølgelig- - bruges Farve i Stadet for. e Farver, behøver man ikke _ , som der er Farver, men Trykker man saaledes paa. et Ark Papir en rød og cn blaa Trykplade, kan main ialt nemlig orange, hvor der trykkes med baade hvor dsr trykkes med baade rød og blaa m o/l "Ur> ~ ~ . 1 - i_i_ , samt næsten sort nyere, køn saakaldte tryk- Bogtrykning. 1> Højtryksmetoderns. § 64. TRÆSNIT. Æ o x xræ®ni^ ophøjet Præg, der er frembragt ved msd en Gravstik a. skærs Fordybninger i Endetræ af Buksbom. IVIan vælger Luksbom, da d^nne Træsort er vokset særdeles langsomt hvad der har meget fin Struktur. Udskæringen sker eftsr én Tegning eilcr e. .fotografi XJ paa Træet. Paa begge Sider af en Liriie skæres en Pure msd Gravstikken, saa at Tegningens Lim.-jr incieslu. ues imellem Fur?r. Hvor Tegningens Linier krydser hinanden, maa Gravstikksns Arbejde ska med en længde Afbrydelser hvad der gør det meg-t besværligt, ‘ ‘ 7 __ , , indsværtes i Region Træsnittet, hvorved ikko blot ds r^s ærende Linier bliver corto, m?n ogsaa de plan-^ Dele, hvorpaa dtjr ing;.m Linier var fordi d* i Aftrykkat ønskes h^lt hvid^. Af disse plane aJolu udhuler man først m?d Stikksjern da Partier Kontur, og sluttelig ma, for at * ±5111 som „ryk/KiS, ikke skal vis^ sig paa sort men paa hvid errund., iygsaa ir^octs Ovcriladc udenfor Billed?!; PiuIas bort All. forebode i)31o yis,>r da Træets Parv?, med-?ns Billets Linier staar sorte« Undertiden skrab-s Overfladen lidt, hvor i Aftrykket Linier staar for haard ?; f# Ekg» kan man ved at skrab-'.? noget af Ov .'Tflci d^n i j> i 11-.d."t s Omkreds, fcia, d;?t 'til at» fortons sis ud i d^n hvide Grund. ______________ *T Træsnit kun s ten regnes, selv on Tsgninggn ov-;rfar'>3 paa Træet ad fotografisk t sædvanligvis ikk* til ds fetom^kanisks Trykcutoder. 46