Forelæsninger over Papirfabrikation
MED TEGNINGER VED S. FIEDLER
Forfatter: H.I. HANNOVER
År: 1923
Sted: KØBENHAVN
Sider: 66
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
En særlig simpel Slags Træsnit, som undertiden bruges til
at gengive geometriske Figurer, Diagrammer etc., viser i Aftrykket
hvide Linie? og larver paa sort Bund. Fremstillingen af Træsnit
dertil er meget simpel, da man kun har at gravere de tilsvarende
Linier og Kurver i Træets Overflade.
Korrektur er vanskelig og kan kun udføres ved at udbore
det urigtige Sted og indsætte en Buksbomprop paa Stedet og skære
det om. Træsnit kan aftrykkes i Hurtigpresse Side om Side med Sats.
Træsnitkunsten benævnes ofte ved det græske Navn
Xylografi,
Da et Træsnit vel gennemsnitlig kun kan give ca. 10000
gode Aftryk, trykkes ofte i Stedet for dermed med en derefter
fremstillet Galvano, der taaler ca. 10 Gange saa mange.
§ 6?. GALVANOS.
En Galvano fremstilles efter et Træsnit- eller iøvrigt
ogaaa efter forskellige senere omtalte Trykplader, navnlig Zink-
ætsninger - paa følgende Jüiaade; Mn tager i en hydraulisk Presse
et Aftryk af Træsnittet etc. i c. 20° varmt Voks. Voksets Kelief-
side indbørstes med Grafit for at gøres elektrisk ledende, 9g der-
over fældes en galvanoplastisk Kopi i Kobber. Kopien loeskBreg.
For at kunne styrke Kopien ved Udstøbning med Haardtbly paa Vrangen,
maa Vrangen først fortinnes. Hvis man har beskaaret Kopien, saa
at den er noget for stor, og udklipper noget af den ved Hjørnerne,
kan man bøje dens Rande saaled.es bagud, at den danner en meget lav
Kasse, hvori Udstøhningen af Haardtbly kan foregaa. Den paa Vrangen
udstøbte Kopi stiftes paa en Træstole for at faa samme Højde, 30m
Typer har, eaaledes at Galvanoen kan aftrykkes i Hurtigpresse Side
om Side med Sats, eller sammen med denne tjene som Grundlag for
Stereotypering.
Galvanos bruges meget i Tilfælde, hvor f. Sks. et eller
flere Tidsskrifter ønsker at gengive Figurer fra et andet, idet man
jo efter et Træsnit kan lave en e li-er flere Galvanos. Galvanos
kaldes ofte G 1 i c h é e s, men denne Benævnelse bruges ogsaa
om forskellige andre Trykplader, navnlig Zinkætsninger.
§ 66. STREGÆTSNING.
Herved forstaas en Fremgangsmaade, hvorved man til Tryk-
ning anvender en Metalplade, der ved Ætsning er ftrsynet med et
ophøjet Præg, som ved Trykningen kun giver sorte (eller farvede)
Streger paa hvid Bund, men derimod ikke giver Halvtoner,
d, e. alle de Overgange fra hvidt til sort igennem forskellige gtaa
Nuancer, son mn kender fra almindelige Fotografier.
Da det er vanskeligt at tegne paa Metal, anbringes Tegnin-
gen i Reglen paa Metallet enten ved Overføring af en paa passende
præpareret Papir med lithografiek Tusk eller Blæk tegnet Tegning
eller ved Overføring af et Aftryk af en lithografiek Sten, hvorpaa
Tegningen har staaet spejlvendt, -idet Overføringen i begge Tilfæl-
de ganske ligner den fra Overføringsbilleder kendte,- eller Teg-
ningen anbringes paa Metallet ad fotografisk Vej. I sidste Tilfælde,
som er det hyppigst anvendte, er vi imidlertid inde paa en foto-
mekanisk Metode, hvorfor dette først akal omtales i § 7J.
Kfter Overføringen bliver Pladen 11 gumme ret”, d.Ä* bestrø-
get med en salpetersur Gumi op løsning, og gjort mere modstandsdyg-
tig imod Syre ved Indgnidning med en Tampon med Bogtrykkersværte x),
der ikke hæfter, hvor Pladen er gummeret. Pladen ætees derefter
med ganske svag Syre, Zink saaledes med Salpetersyre, Kobber og
Messing med Jernklorid. Syren angriber kun udenfor Tegningens
x) Den aaakaldte Pennefarve - se § 70, Noten.