Forelæsninger over Papirfabrikation
MED TEGNINGER VED S. FIEDLER

En særlig simpel Slags Træsnit, som undertiden bruges til at gengive geometriske Figurer, Diagrammer etc., viser i Aftrykket hvide Linie? og larver paa sort Bund. Fremstillingen af Træsnit dertil er meget simpel, da man kun har at gravere de tilsvarende Linier og Kurver i Træets Overflade. Korrektur er vanskelig og kan kun udføres ved at udbore det urigtige Sted og indsætte en Buksbomprop paa Stedet og skære det om. Træsnit kan aftrykkes i Hurtigpresse Side om Side med Sats. Træsnitkunsten benævnes ofte ved det græske Navn Xylografi, Da et Træsnit vel gennemsnitlig kun kan give ca. 10000 gode Aftryk, trykkes ofte i Stedet for dermed med en derefter fremstillet Galvano, der taaler ca. 10 Gange saa mange. § 6?. GALVANOS. En Galvano fremstilles efter et Træsnit- eller iøvrigt ogaaa efter forskellige senere omtalte Trykplader, navnlig Zink- ætsninger - paa følgende Jüiaade; Mn tager i en hydraulisk Presse et Aftryk af Træsnittet etc. i c. 20° varmt Voks. Voksets Kelief- side indbørstes med Grafit for at gøres elektrisk ledende, 9g der- over fældes en galvanoplastisk Kopi i Kobber. Kopien loeskBreg. For at kunne styrke Kopien ved Udstøbning med Haardtbly paa Vrangen, maa Vrangen først fortinnes. Hvis man har beskaaret Kopien, saa at den er noget for stor, og udklipper noget af den ved Hjørnerne, kan man bøje dens Rande saaled.es bagud, at den danner en meget lav Kasse, hvori Udstøhningen af Haardtbly kan foregaa. Den paa Vrangen udstøbte Kopi stiftes paa en Træstole for at faa samme Højde, 30m Typer har, eaaledes at Galvanoen kan aftrykkes i Hurtigpresse Side om Side med Sats, eller sammen med denne tjene som Grundlag for Stereotypering. Galvanos bruges meget i Tilfælde, hvor f. Sks. et eller flere Tidsskrifter ønsker at gengive Figurer fra et andet, idet man jo efter et Træsnit kan lave en e li-er flere Galvanos. Galvanos kaldes ofte G 1 i c h é e s, men denne Benævnelse bruges ogsaa om forskellige andre Trykplader, navnlig Zinkætsninger. § 66. STREGÆTSNING. Herved forstaas en Fremgangsmaade, hvorved man til Tryk- ning anvender en Metalplade, der ved Ætsning er ftrsynet med et ophøjet Præg, som ved Trykningen kun giver sorte (eller farvede) Streger paa hvid Bund, men derimod ikke giver Halvtoner, d, e. alle de Overgange fra hvidt til sort igennem forskellige gtaa Nuancer, son mn kender fra almindelige Fotografier. Da det er vanskeligt at tegne paa Metal, anbringes Tegnin- gen i Reglen paa Metallet enten ved Overføring af en paa passende præpareret Papir med lithografiek Tusk eller Blæk tegnet Tegning eller ved Overføring af et Aftryk af en lithografiek Sten, hvorpaa Tegningen har staaet spejlvendt, -idet Overføringen i begge Tilfæl- de ganske ligner den fra Overføringsbilleder kendte,- eller Teg- ningen anbringes paa Metallet ad fotografisk Vej. I sidste Tilfælde, som er det hyppigst anvendte, er vi imidlertid inde paa en foto- mekanisk Metode, hvorfor dette først akal omtales i § 7J. Kfter Overføringen bliver Pladen 11 gumme ret”, d.Ä* bestrø- get med en salpetersur Gumi op løsning, og gjort mere modstandsdyg- tig imod Syre ved Indgnidning med en Tampon med Bogtrykkersværte x), der ikke hæfter, hvor Pladen er gummeret. Pladen ætees derefter med ganske svag Syre, Zink saaledes med Salpetersyre, Kobber og Messing med Jernklorid. Syren angriber kun udenfor Tegningens x) Den aaakaldte Pennefarve - se § 70, Noten.