Samfundsspørgsmaal
Befolkningslæren (Malthus). Værdilæren (Den jærnhaarde Lønningslov)

352 ARBEJDSLØN. o. s. v. — og tilovers for de øvrige bliver der følgelig kun saa og saa meget? Eller skulde de ikke snarere gjøre følgende Beregning: Jord- og Fabrikarbejdere, Kontorister og Bankbude, Sættere og Aviskoner — de forlanger for Tiden saa og saa meget, billigere faar man dem næppe, og følgelig kan, der under Hensyn- tagen til det forventede Driftsoverskud højest blive den og den Gage til den Overordnede? Man kan næppe tvivle om, hvor praktiske Folk vælger Beregningens Udgangspunkt. Om en Bladredaktør skal have femtusend eller fyrre- ty vetusend Kroner aarlig afgjøres i Forhold til det enkelte Foretagendes Godhed — og paa den Maade, som senere skal eftervises — men at Aviskonerne skal have omtrent lige saa faa Kroner om Ugen, som alle andre Blade betaler, det betragtes paa Forhaand som givet. Det er heller ikke vanskeligt at se, hvor- for Beregningen maa opgjøres paa denne Maade. Lønningerne for den laveste Arbejderklasse er afhængige af den hele Markedstilstand, som ovenfor forklaret. Og hver enkelt Drifts- herre kan med Rette sige sig selv, at ihvorvel hans Efterspørgsel efter Arbejdere nødvendig- vis faar nogen Indflydelse paa Lønniveauet, bliver hans Evne til at hæve eller sænke dette dog uendelig ringe. Anderledes for de fag-