Metallernes Teknologi I, Optegnelser til Forelæsninger
Forfatter: E. Thaulov
År: 1932
Sider: 12
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
-3-
9. luftbevægelsen i .ovnene«
den luft, vi anvender til forbrændingen, skal strømme gennem
fyret gennem ovnen, maaske gennem en regenerator og til skorste-
nen, derfor maa vi have et overtryk paa luften eller et under-
tryk i skorstenen, som reglen arbejder vi med begge dele, saa
vi kan opnaa neutralt tryk i selve ovnrummet. vi maa altsaa have
overtryk foran dette og undertryk bagved, for at faa suget luften
bort.
under luftens cirkulation bliver den udsat for modstande af for-
skellig art, og vi maa derfor vide hvor stort et overtryk vi skal
anvende for at faa overvundet disse modstande.
i det følgende er alle lufthastigheder og mængder beregnet
ved. 0 grader.
igennem fyret paa en kulfyret ovn skal der ledes en luftmængde
Vo = Bn-G/3600 m3, hvor Bn er brændværdien og G er nødvendig
luftmængde pr. sek.
hastigheden ved 0 grader bliver:
v - V /?
hastigheden ved t grader bliver:
vT = (Vo/r)(l + uT)
hvor F er arealet af fyret.
T = t - 273 grader.
luftens udvideIseskoeff. = 1/273
anvender vi kunstigt træk, kan vi opnaa en hastighed paa 3
m/gek. under fyret, ca. 1 m/sek. over fyret, noget mere over
fyrbroen, og fra 5 til 10 m/sek. i kanalerne.
større,hastigheder end disse anvendes ikke.
naar vi kender luftmængden og dønnes hastighed kan vi bereg-
ne tværsnittet af vore kanaler; vi maa dog altid erindre at
minimums tværsnittet for en kanal er 450.450 mm. (en mand maa
kunne kravle gennem kanalerne).
luftbevægelsen faas af trykforskellen, og denne maales i
mm/HgO. over fyret har vi gerne et undertryk paa 3 til 4
vægten af en m3 luft regnes til 1,293 kg.
- - m3 røg - _ 1,350 kg.
multiplicerer vi trykket i mm/HgO med arealet i nT faar vi
det arbejde, der medgaar til at sammentrykke luften X m3.
det tryk, vi skal anvende, faas ved hjælp af en blæser, og
for at faa det arbejde, som denne skal udføre, multiplicerer vi
blæserens rørareal med det tryk, vi vil opnaa-
a« blæserorganer.
b. udsugningsorganer,
c. rørmodstande.
blæserne benævnes efter de tryk, de kan frembringe.
x. ventilatorer. 50 til 100 mm/HaO
y. lavtryksblæsere 100 - 500 mm/Ho0
z. mellemtryks. 500 - 1200 mm/HgO
ø« højtryks 1200 - 3000 mm/HgO
u. kompresorer over 3000 mm/HgO
kompresorerne anvendes f.eks. til martin ovne, da vi til
disse ønsker store mængder af forvarmet luft.
x.
ventilatorerne bestaar af en aim. elektromotor med vinge.
som * lavtryksblæsere anvender vi smaa centrifugalblæsere, der i
forhold til deres størrelse giver stor luftmængde, men de har
en kedelig egenskab, der viser sig, hvis vi f.eks. faar forstop-
pelse i risten, luften skal i saa tilfælde overvinde et mod-
tryk, og dette giver anledning til dannede hvirvler omkring
skovlene i blæseren, og resultatet bliver, at vi faar en mindre