Metallernes Teknologi I, Optegnelser til Forelæsninger

-5* den hurtige afkøling kaldes en glat afkøling, og des hurtigere denne foretages doe mere martensit faar vi dannet. i hærdediagrammet taler vi om ^,lat afkøling, men vi behøver imidlertid ikke at afkøle hurtigt, naar vi førat naar anløbninga- temperaturerne (ca. 350 grader), dog afkøles undertiden hurtigt helt ned. til oa. 300 ^racier, da der ved 315 grader sker en til- stande fo randring i materialet, denne er iøvrigt lidet kendt, og i de fleste tilfælde spiller den ingen rolle. vi kommer naturligt til at tale om afkølingatider, og diaae spiller en vis rolle, ataal med C maa aaaledea afkøles fra 750 til 100 grader paa 6 øek., for varer det blot 10 sek. faar vi ikke den martenaittieke tilstand,, men trooatitiak (mindre haard). køletiden er afhængig af C indholdet, saaledes maa køletiden TOkse med voksende C indhold, følgestofferne ændrer dog di ase for- hold noget, saaledes maa ataal med Mn afkøles langsommere og øtaal med Si hurtigere end, normalt. køletiden t s C.V V og F maales i mm. vi har forskolli^e afkølin&anidler: dot bedste er vandkølede støbe;} ernap lader, der paseer helt til formen af emnet, afkølingen beror paa fuldstændig berøring, da luftmellemrum virker isoleren- de, af denne grund overskører vi pladerne med olie, inden de be- nyttes. kølevædsker. Kornn.ar vi et glødende emne ned. i en vadske, dannee der en hinde overhedet lamp udenom emnet, vi faar altsaa ikke direkte be- røring, før vi har naaet lej den fro ö tpunkt et, og dampblærerne gaar i stykker, hovedmanden af afkølingen fore&aar ved straaling gennem danipla&et, o& reøten ved direkte oerøring, og denne opnaaø de© hurtigere jo større fordampningsvarme vor køievædskø har. derfor er Hg, son: man ellers ville vento var en god kølev&dake, daarligt Ognet hertil. køleevneii for forskellige vædskér, altsaa c i li&n. H20 med 1C$ HtSO. 0 = oa. 8 H20 - 15% HC1 (eller HaCl) 0 s ca. 9 HoO regnvand 80 grader 0 s ca. 9 H20 50 0 X ca. 13 h20 1^0 C s ca. 24 H3O mad 10$ glycerin C x ca. 12 Hg C = ca. 18 C3H5OH ubrugelig c • oa. r^psoUö 30 grader c = ca.?0 tapsolie ^0 c r ca~60' 3x? \ tran C r ,aa . 7O glycerin C s ^a^rSCT ^0 / öksetalg, C s ca.^5 L masKinolie C * ca.SS' hvig vi Anvender maskinolie, vil denne c s oa.X35 muligvis bryde i brand, vi har dier fol et laag til at lægge over vort hærdekar. aim. redskaoer med C mindre end. 0,4 $ bærdea i H^O, medens materialer med C otørre end c,4 hårdes i olier. vi herder altid i overfladen af vådsken, da dampkappen her- ved forsvinder hurtigst, inden vi hærder 1 HgO, fjerner vi even- tuelle oliepletter (?ed en avis), la diaee vil saetta sig fast paa amnet o6 foraarpletvis hærdning. vædQKernee hærcieevne forø&oø ved oovægelae, derfor holder vi aldrig, vore erni.sx stille i hårde væd. sken. efter hærdningen vil vi have øn til- standabeliggenhed,som fig.5 viaer. ved hærdning ai større emner maa vi paase paa ikke at anvende for stor en tana, da berøringspunkterne paa grundt af luf tm ellem rum foraar- aager bløde pletter, amaa emner op- hænges i bindetraad.