Metallernes Teknologi I, Optegnelser til Forelæsninger
Forfatter: E. Thaulov
År: 1932
Sider: 12
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
i
(' Tttok rDTV Danmarks Tekniske
r'-rb,I »♦ Videncenter
I Teknologihistorisk Samling | 1.
Indledning.
gmeltede metaller
ameltøde metaller forholder si^, som vædsker: d.v.s. vi har hel eller
delvis blandbarhed, opløaeli^hed, o.a.v.
kobber og sølv opløser saaledes i flydende (smeltet) tilstand
de fleste andre metaller.
Zn og Al opløser ligeledes i ameltet tilstand mange andre metal-
ler, dog med undtagelse ar Fe, som kun opløses i möget ringe grad.
Pb opløser kun faa metaller.
som de smeltede metaller Isan optage eller opløse andre metaller,
opløser eller optager mange omeltöda metallør ogaaa metalloider, og
enkelte er endog, i atand til føret at spalte en forbindelse, hvor det
X metallet opløselige metalloid, indgaar i kemiøk forbindelse med et
eller flere andre stoffer, saaledes kan smeltet Fe optage C fra CO og
8 fra S02, dette finder iøvrigt sted i de saakaldte flammeovne.
den omtalte opløselighed. vokser som reglen med temp,
eks.
v®ä grader kan Pb og Zn blandes homogent, afkøle^ til 500 grader
skilles metallerne delvig i to lag.
endvidere opløser smeltede metaller luftarter.
Fe kan saaledea opløse H, 00 og SO3.
naar vi saaledes har en blanding af smeltede metaller vil den
temp., ved hvilken blandingen størkner, være lavere end den, man vil-
de vente at faa efter bestanddelenes
mange metaller er i stand til (
f.eks. CO.
metallerne har ligeledea stor
miøkø forbindelser.
i størkningstemp.
at opløse kemiske forbindelser
tilbøjelighed til at danne ke-
Ou forbinder sig med: Zn, Al, Sn og 8b.
(CugZns - CU3S11 - CU3AI - CugSb - Cu^Sb)
Fe danner AlFe. -det er saaledes ikke klogt at smelte Al i 3erndiglex,
da Al efterhaanden opløser en del af jernet o& herved forurenes.
mellem metaller ofe metalloider indgaas ligeledes kemiske for-
bindelser f.eks. danner jerngruppene metaller alle carbider.
som en almindelig regel fra kemien har den dannede kemiske for-
bindelse sikkert ikke samme egenskaber som beøtanddelene aaaledes det
haarde bronce Cu^Sn af de bløde metaller Cu og Sn.
afkøler vi en smeltet opløsning, hvor vi har forskellige for-
bindelser af metaller, vil vi 00 at opløeeligheden varierer med temp.,
daa. opløsningen ved. en lavere temp, har en anden sammensætning, end.
ved. begyndelsestemperaturen, cg vi vil derfor i det til alut størk-
nede materiale hava flere forskellige sammensætninger af dø i materia-
let indlgaaencLe stoffer.
ved. en aaacLan størkning opøtaar der i materialet de saakaldte
eutektiøke legeringer, som for sig alene beholder deres sammensæt-
ning ved. opvarmning eller afkøling, resten af materialet danner en
grødagtig masse, der udfylder rummet mellem de dannede eutektika. af-
køles materialet fra størkningatemp. til stuetemp. størkner efterhaan-
len ogøaa den grødede masse.
eks.
jern mister ved 730 grader opløsaligheden for FesC (jernet gaar over
fra til modifikationen.(magnetismen misteø)).
eks.
Sn er ikke bestandig i metallisk form under 18 grader, men gaar ved
denne tamp, over i en anden modifikation, der er ganske umetaliisk.
(tinpest).
denne forandring i materialet foregaar ikke momentant, ler er
en vis modstand (bysterene) mod. omdannelsen.
ved hurtig afkøling bevirker hyeteresen at vi kan underafkøle
en beetemt tilstand, dette benytter man gig af ved hærdning,hvor
vi ved. hurtig afkøling tvinger staalet til at beholde sin haardhed.