Metallernes Teknologi I, Optegnelser til Forelæsninger

 fig.8a. fig. 8 b. fig. 9 hvis vi f.eks. skal hærde en und er pande til en stanse (fig.C), der ikke kan rundes i hjørnerne, aflaster vi spændingerne ved hjælp af aflastningshuller. da de ved hærdningen eventuelt fremkomne spændingsrevner først danner sig paa et temmeligt sent tidspunkt, vilde en langsommere afkøling fra dette tidspunkt gøre god fyldest, vi afkøler derfor, naar det drejer sig om finere emner,først i H2O til lejdenfrost- punktet er naaet, og herefter i olie. den øvede hærder bruger haanden til at fastslaa lejdenfrost- punktet- hærderen holder ha&nden fest ved materialet, og mærker ved passage af punktet en sugning. hvis vi vilde afkøle i luften, vilde vi faa masser ar revner, og disse faas undertiden ogsaa, naar vi tager emnet for tidligt op sf oli en. huller i emnerne, som skal udbores bagefter, fyldes med ler. snittappe opvarmes ikke i ovne, men i smeltet og overhedet bly, hærdes i HgO > og anløbes i olie. c. anløbning. 1. værktøjsstaal 2. konstruktionsstaal. 1. anløbning af værktøjsstaal. en anløbning kan gaa ud paa: la- at fjerne spændinger. Ib. at forandre materialets tilstand- Act • for at opnaa spændingsudligning opvarmer vi kun lidt, til oa. 150 grader, vi opnaar lidt større sejghed og begyndende revner undgaas. und ør ti den opvarmer vi kun i kogende HgO, vi maa da holde vort emne en smule længere i vandet- dø spændinger vi har i materialerne efter omtalte anlø’bning, hsr i de fleste tilfælde ingen betydning, men hvis det er maale- Tedskaber vi fremstiller, vil de tiloversblevne spændinger for- aarsag© trækninger (ganske vist i minimalt omfang) og vi faar først den constante form efter 1| aars lagring, saadanne emner ældes kunstigt efter hærdningen, og denne ældning foretages ved gentagende opvarmninger og afkølinger. Ib ikke saa sjældent vil vi f.eks. forandre den martensittiske til- stand til troostitlsk for at opnaa større sejghed. denne til- stand kunde vi imidlertid godt have opnaaet ved at anvende en anden hærd evæd ske. den første metode har dog adskillige fordele frem for den anden, idet vi for det første inden vi anløber kan foretage en brinell prøve for at konstatere, om vort materiale har den haardhed, som vi ønsker det skal have, herefter kan vi afpasse an løbn in gen. for det andet faar vi ved den første metode