Metallernes Teknologi I, Optegnelser til Forelæsninger

 6. afsnit. Metaller. priserne paa vore metaller ligger meget højere end. jernpriserne priser paa de navn vigtigste metaller i forhold, til efter"vægt. efter rumfang. jern. raajern etaal zink aluminium bly cobber magnium nikkel tin eom hovedregel 1 1 ♦ 1,3 1,54 7,0 6,9 24,o 9,o S,6 13,6 13,o 17,6 lll,o 26,9 33,o 14,5 55>o 63,5 anvender vi kun disse metaller, naar vi ikke kan anvende jern, som f.eks. til haner, ventiler o.s.v. i luksusindustrien anvendes metallerne paa grund, af deres farve og rustbestandighed. vi inddeler voré*metaller i: 1. tungt smeltelige metaller og deres legeringer (Ou - Ni) 2. letsmeltelige metaller og deres legeringer (Pb - 3n) 3. lette metaller og deres legeringer. (Al - Mg) 4. de ædle metaller. de legeringer vi for det meste faar med at gøre, bestaar af to stoffer, et hovedelement og et bielement, og desuden et el- ler to stoffer til, men deres virkning er ringe. den store mængde af legeringe ? grupperes i forskellige klas- ser omkring de forskellige metaller. de legeringer, som vi kan købe,' kalder vi hovedlegeringer, og diese gaar vi ud fra, naar vi skal danne en legering selv. 1, tungtsmeltelige og deres legeringer. af disse undersøger vi kun Cu og Ni. Mn og Oo knytter sig stærkt til diese. a. Cu. vægtfylden er 3,9 i ren tilstand, det meste handelscobber har en mindre vægtfylde grundet paa et større eller mindre indhold af CU2Ö. smeltepunktet for det rene Cu er grader. Gu + CuoO danner en let smeltelig legering med smeltepunkt 1064 grader, og har et indhold af OU2O. har vi en legering, der indeholder forholdsvis lidt CupO, bestaar denne af rene Ou korn med omgivende hinder af OugO, har vi derimod forholdsvis mere Cu£0 i vor legering, findes dette som dendritter. de forskellige'krav, der stilles til Ou legeringerne, gør at disse legeringer indeholder forskellige mængder af de for- skellige følgestoffer, skal vi f.eks. have Cu med stor led- ningsevne (elektriske ledninger), maa Cu være eaa rent som mu- vi har tit urenheder i form af Bi og Sb, men et større ind- hold af OU2O vil imidlertid, skubbe disse følgestoffer ud af legeringen, idet Bi og Sb lettere iltes end Ou. indholdet af 0u20 er ikke altid heldigt, idet det gør mate- rialet skørt, hvis indholdet er for stort. hvis vi forlanger Cu med. meget stor styrke, tilsættes Si. fyrkaBserne paa lokomotiver indeholder ar senik.(ildbest.) Ou i smeltet tilstand har stor tilbøjelighed til at opsuge luftarter, og opløseligheden vokser med temp., eaa vi maa ikke gerne overhede. , A smeltet Cu opsuger H, som kommer fra spaltningen af H2Q damp i berøring med det glødende metal. H kaster sig.over OuoO og der dannes igen HpO. har vi S i legeringen,vil det ligeledes kaste sig over CU2O, og herved dannes der SO. vi benytter afiltningsmidlerne Qn, Zn, P og undertiden Al, Mn og Si.