Metallernes Teknologi I, Optegnelser til Forelæsninger

-5- vi kan kun foretage IC til 15 smeltninger i en cLi^el, aaa smeltningen paa denne maade bliver for dyr under normale om- stændigheder . hyppigere end diglerne anvendes flammeovne (materiale med mindre C indhold), og i diese bortbrænder C, Si og Mn,hvor- imod ler øom regien sker en forøgelse af S indholdet stammende fra de benyttede oindera. vi reener gerne med. at Si indholdet stiger o,o3$. P indholdet vil oom reelen ogsaa stige. vi kan imidlertid regulere disse ændringer en del, ved at ændre flammen, eller ved at tilføre mere luft, aaa vi faar bortbraendt mere C (dette gøres til gods der skal blødstøbe©). vi kan ogsaa formindske bor tb Tændingen ved at formindske luftmængden og eørge for etor dybde af det smeltede materiale, og endelig kan vi overtrække materialet med et ølaggelag, omkostningerne ved smeltning i en flammeovn ør væsentlig mindre end smeltning i digler; brændetofaforbruget regnes til 30 til 40$ af vægten af legeringen. foret i flammeovnen maa fornyes efter 40 til 50 smeltnin- ger, og bunden efter ca. 100 smeltninger. nedsmeltningen i cupolovnen. vi blander materialerne, idet disse cL^g anbringes i en bestemt orden i ovnen, fra neden af og opefter har vi: flamme, raaj ern, brændsel, svært gods, tilslag og lettere goda* i omeltezonen (over brændslet) smelter først de latsmelteligø legeringer (Fe + Fe^C 4 FesP), aaa jernet til at begynde mød smelter plet- vis. har vi lav temp, i emeltezonen optager iernøt C, medens vi faar materiale med lidt C, hvis vi nedsmelter ved. høj temp., idet jernet smelter hurtigere, og forlader ameltezonen hurtige- re, aaa det ikke naar at optage C fra brændslet. naar vi fra neden af og, opefter betragter hvad der sker, er dette følgende: reducerende atm., materialerne iltea, materialerne smelter (emeltesenen), luften virker roducerønde, endelig foroven, materialerne iltes en del i&en. C indholdet afhænger af 1. ovngangen 2. brændslet 3. indholdet af Si. vi formindsker bedst indholdet af C, ved at benytte C fattigt raaj ern, eller ved tilsætning af staalaffald. vi kan dog i ou- polovnen aelv med a taal til sætning ikke komme ned under 2,5$ 0| i almindelighed med varm ovngang ikke længere ned end til en del Si vil i reglen bortbrænde under nedsmeltningen, (men den mængde der brænder bort, varierer med Indholdet af Un, øaaledea at et stort indhold af Mn giver en øtor bortbræn- ding af Si). vi reener med at et indhold paa o, 8$ Si er bestandigt, saa har vi dette indhold før nedsmeltningen, vil det bevares öfter størkningen, har vi derimod mere Si inden nedsmeltningen vil vi efter størkningen have mere Si end de o >8$, og den samlede mængde efter størkningen er o,8 f 3/4. (mængden før smeltnin- gen 7 0,8), da 1/4 Si brænder bort. Si mængden efter smeltningen er p før - - x vi faar da: x 7 p - 1/3.(p 7 0,8) lig med forandringen i Si indholdet. ved Mn regner vi med et bestandigt indhold paa o,2^ Mn, og, at 1/3 brænder bort under nedsmeltningen, vi faar da: p z 7 2/3.(x 7 0,3) ; X 7 p z 1/2.(p 7 0,3) lig med. forandringen i Mn indholdet.