Metallernes Teknologi I, Optegnelser til Forelæsninger

9- b. ataalfrematilling ved digelsmeltning. de digler,vi anvender, kan enten være af grafit eller af SiOg, SiCg optager C fra staalet og grafitten afgiver C til staalet un- d-er smeltningen. diaøe ændringer er ikke uvæsentlige, og foruden C indholdets variation maa vi regne med. at Si indholdet stiger, ved smeltning i begge elaga digler. da vi ved Qtaalameltningen akal op til højere temp, end ved etøbe3ernøfremetillingen, kan vi ikke regne med saa stor levetid for vore digler, fremstillingen af ataal paa denne maade bli- ver derfor forholdsvis dyr. en lerdi^el kan holde til 3 smeltninger og en grafitdi&el - 6 c. etaalfrematilling ved convørtion. det staal, aom vi fremstiller i convertoren, formes aom reglen i blokke, som senere valses til forskellige materialer. i de ataalproduoerende lande fremstilles de forskellige val- sede materialer gerne paa selve øtaalværket. her i landet benytter vi sarlig staalblokkene til fremstilling af specialataal. d. omsmeltning i elektroovnen. i disse ovne foretages en rafinering af materialerne, ved bort- branding af et eller andet følgestof. for at bortbrfiencle P anvendes 6500 kgcal. - - -- S — 3250 kgcal. (se tidligere tabel) bortbrændingen af Si forhindrer nedsættelse af P og 8 indhol- det, skal dette nedsættes, maa vi tilsætte CaO til slaggen, men aaa maa foret røre af dolomit. de aure og basiake processer. vi fremstiller staalet baade med aur og basisk slagge. det raajern, der benyttea til fremstilling af ataal med aur slag- ge, maa være Si fattigt og P frit, derfor fremstilles staal kun enkelte steder paa denne maade. den basiske proces anvendes i tyekland og i de fleste andre lande, som thomasproces med tilslag af CaO. vi kan her anvende P rigt billigere raajern. fle aure processer. ved denne proces anvender vi aom raamaterialer rent etaalaffald og hæmatitter, vi skal nemlig have et lille S indhold, og mini- mum af P. ved blanding af disse to udgangsmaterialer faar vi materia- le med: tyi C, 1,8$ Si, o,o&? S, P m. o,o9$ og Mn m. o,9$ denne blanding, faae af 40$ affald &ty Eaanatit. har vi mere end. ty Si i udgangsmaterialet maa vi forø&e blæseti- den, uden derved at hæve temp, har vi mindre end 1,5% Si kan vi ikke ved bortbrænclingen faa tilført den fornødne mængde vaxme. hvis Mn indholdet er større end. o,tyt faar vi eksplosioner i ba- det, og er Mn mindre end ottyt kan vi ikke faa fjernet S indhol- det ved dannelse af MnS. ved. blæsningen bortbrænder ca. 15 - Ztyc af materialet; tabet er altsaa ret stort. smeltningen af blandingen af udgangsmaterialer foretages med tyc cinders i en cupolovn, herefter føres det smeltede materiale til beseemerpæren, aom i forvejen maa være forvarmet, pæren fyl- des, og naar processen er kommet i gang, tilsættes blæeeluften under et tryk paa 2 mm/HsO. ved processen bortbrænder C, Si, Mn os Fe. smeltetemp. stiger, og vi maa derfor forøde lufttryk- ket, os naar det er nødvendigt, er processen ved at være endt. efter processen er indholdet: ototyc C, ofcty Si, o,o9$ S, o,o9$ P og o,oty Mn,