Metallernes Teknologi I, Optegnelser til Forelæsninger

-7- indeholder vort ildfaste materiale FeOs, vil dette reduceres til FegOjj og FegO. denne reduktion konstateres nemt, idet de ny- dannede il£er vil farve stenene rødlige. vore ildfaste materialer lean ogsaa komme i berøring med fly- dende metaller, men disse angriber imidlertid ikke de ildfaste materialer. indeholder det flydende metal derimod ilter som f.ex. A1203> vil iltet sammen med de ildfaste materialer danne letsmel- telige glasarter, og vor ovnvæg vil hurtigt være ødelagt. de ildfaste materialer har enten sur eller basisk karakter rettende sig efter ovnens beskaffenhed og anvendelse, benytter vi tilslag af OaO, maa vi ikke have sure sten, da CaO sammen med disse danner letsmeltelige glasarter. alm. sand, rent strandsand er ret ildbestandigt, og anvendes en hel del som ildfast materiale baade i løs tilstand og i forbin- delse med bindemidler som f.eks. ler. undertiden anvendes sand ogeaa i form af atampemaese, hvoraf man har opbygget hele smaa ovne, det ildfaste materiale (stampemassen) brændes samtidig med den første opvarmning af ovnen, sand i forbindelse med binde- middel anvendes til hærder i cupolovne, og eand i løs tilstand anvendes undertiden i aim. emedeovne. de ildfaste sten, diese er de vigtigste af vore ildfaste ma- terialer, og vi forlanger af dem, at de ekal være saa voulumne- bestandige som mulig, da vor ovn ellers vil sprænges, endvidere forlanger vi, at de ekal være ildbeetandige, men dette er endda Ikke nok, de maa haller ikke smuldre eller skalle. til direkte ovne fordrer vi endvidere at de ildfaste materia- ler skal være varmeisolerende, altssa have stor varmefylde, saa vort ovnrum kan komme til at virke som varmeakkumulator. til indirekte ovne fordrer vi lige det modsatte, mufler og digler maa være nogenlunde gode varmeleder©, og fremstilles der- for øf et andet materiale end selve indmuringen (den ydre ovnvæg). des mere ildfast at vi forlanger vort materiale des dyrere bliver det og des mindre styrke vil det være i besiddelse af. vi anvender derfor kun disse materialer paa særlig udsatte steder, ellers anvendes mindre ildbestandige sten eller aim. haandstrøgne sten. de ildfaste sten faas fra bornholm, Stettin og höganäs i forskellige former og størrelser, en ildfast sten, der ekal svare til en aim. haands trøgen sten, maa være en del større, da vi ikke maa anvende større fuge end 3 mm ved de ildfaste sten, fuge- størrelsen forlanger ogsaa, at vi ikke maa anvende huggede sten, er dette nødvendigt, maa stenene omhyggeligt slibes bagefter, af denne grund gaar der i handelen ogsaa halve sten, endvidere gaar der i handelen forskellige faconsten som f.eks. cupolovnsten til 800 mm cupolovn, kakkelovnssten o.s.v. saltglaserede rør er undertiden ildfaste, anvender vi saa- danne rør vil glasuren smelte og løbe bort ved den første op- varmning. naar vi skal konstruere en ovn af en eller anden slags for- sager vi at konstruere den paa en saadan maade, saa vi kan an- vende de i handelen gaaende sten, skulde vi blive udsat for at anvende andre former, maa vi lade dem fremstille specielt, vi kan faa saadanne sten fremetillet paa den kongelige porcelains- fabrik i københavn. undertiden kan vi selv fremstille vore sten f.eks. naar der er tale om flere sten af samme form og samme størrelse. Saadanne sten etøber vi i jernforme. i jernforme fremstiller vi ogsaa vore digler, idet den ild- faste masse presses ind i formen ved hjælp af en eller anden pres- se. ønsker vi indtrækken form, maa indtrækningen gøres efter støbningen, og denne formforandring maa udføres med haendkraft. efter støbningen stilles diglerne til tørre paa dertil indret- tede reoler i ovnrummet, og her henstaar de i 2 maanøder, her- efter brændes de ved 1200 - 1400 grader, efter denne behandling er diglen imidlertid ikke færdigbrændt, den sidste "brænding foretages første gang vi anvender diglen, inden denne sidste