Den Practiske Værkmester
Forfatter: E. Hansen
År: 1854
Forlag: Ferdinand Griem
Sted: Haderslev
UDK: Stf. 62(0834) Han
Til Brug for Maskinbyggere, Møllebyggere, Architecter, Jernstøbere, Instrumentmagere, Dreiere, Bøssemagere, Smede, Snedkere, Murere, Tømrere m.m.
Med 17 lithographerede Tavler med 162 tegninger, og 10 Udregnede Tabeller
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
33
Remskive, hvorpaa cr fastsat et Drev d, a er et Stjernehjul, der er
fastkilet paa Udverlingsarlen R, e et Drev ligeledes fast Paa R. Denne
Ndverling tjener til at give Spindelen 8 den fornødne Hastighed.
Da Remskiven A løber søs paa Spindelen, øg paa samme Drevet d
er fastgjort, som griber ind i Hjulet a, saa vil dette sætte
Arlen R i Bevægelse, og da Drevet c er fastgjort paa Arlen R,
vil dette sætte Stjernehjulet C i Bevægelse, der er fastgjort paa
Spindelen, og følgelig sætte denne t Bevægelse. F. Er. Drevet d
har 24 Tænder, Stjernehjulet a 72 Tænder, saa vil d dreie sig
3 Gange rundt, medens a dreier sig 1 Gang; har nu Drevet c
24 Tænder og Stjernehjulet C 72 Tænder, saa vil c dreie sig
3 Gange rundt medens C dreier sig 1 Gang; altsaa vil C dreie sig
en Gang, medens <1 dreier sig 9 Gange rundt, og saaledes ville vi
faae en Kraft, der er 9 Gange større ved at bruge Udverling end
vi have, nnar vi ikke bruge den. Denne Udverling tjener kuns til
Afdreining af større Stykker; derimod har man tynde Stykker at
dreie, saa skydes Udverlingen tilside, og Remskiven A sættes t For-
bindelse med Stjernehjulet C ved Hjælp af Skruen s", og saaledes
vil Renunen directe sætte Spindelen i Bevægelse, hvis Hastighed
ogsaa her kan forandres ved de forskjellige Diametere af A. Ud-
Verlingsarlen dreier sig rundt i en ved C Fig. 74 udboret øg indsat
Bøsning.
Cyliuderdreining
§• 74. Til Afdreining af Cylindere, eller til at dreie eylin-
drist ved en selvvirkende Dreiebænk, er især to Ting noie at lægge
Mærke til, det solste er: at Spindelen 8 og Penolen o' i Penol-
dokken E ligge aldeles noiagtig parallele med Vangen, hvorpaa
Slæden 1) bevæger sig; thi dersom Penolen eller Spindelen viser en
anden Retning end Vangen, saa vil man istedetfor en Cylinder faae
en Kegle. (Paa endeel af de selvvirkende Dreiebænke er Pe-
noldokken ja endog Spindeldokken indrettet til at gives en
horizontal Forskydning, for at bruge den til Kegledreining; men
denne Maade er ikke saa ganske praetisk.) Den anden er at give
Hansen's practice Værkmester.
3