Den Practiske Værkmester
Forfatter: E. Hansen
År: 1854
Forlag: Ferdinand Griem
Sted: Haderslev
UDK: Stf. 62(0834) Han
Til Brug for Maskinbyggere, Møllebyggere, Architecter, Jernstøbere, Instrumentmagere, Dreiere, Bøssemagere, Smede, Snedkere, Murere, Tømrere m.m.
Med 17 lithographerede Tavler med 162 tegninger, og 10 Udregnede Tabeller
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
34
Dreiestaalet den fornødne Haardhed, da det ellers esterhaanden Vil
blive stump, og saaledes vil der ogsaa blive en Kegle.
§. 75. Indretningen af disse Dreiebænke er paa forstjellig
Maade: Her er en fremstillet, nemlig: ved den saakaldte endeløse
Skrue og en Tandstang. Fig. 73 og 74 fremstille Forbindelsen
med Spindelen og den endeløse Skrue, paa Spindelen 8 ved y sæt-
tes ct Drev, der griber ind i et Hjul i ', der er faststruet paa Rem-
skiven L, hvorfra Snoren p Fig. 74 gaaer til Skiven R, hvorpaa et andet
Drev g er fastskruet, der sætter et Stjeruehjul IL i Bevægelse, der
er fastkilet paa Enden af en 4kantct Stang, font ligger bag ved
Dreiebænken, og hvorpaa der er anbragt en endeløs Skrue (som
sees i Fig. 77), der ikke kan dreie sig rundt paa Stangen; men
glider frem og tilbage, eftersom Slæden bevæger sig. Ved denne
Bevægelse fra Spindelen igjennem i R g og IL vil Stangen komme
i Bevægelse, og saaledes den endeløse Skrue, og da denne løber t
2 Pandeleier ved c Fig. 77, der er fastgjort paa Slæden D, saa
vil, naar Hjulet li griber ind t den endeløse Skrue, dette komme i
en omdreiende Bevægelse, og da det er til at give en Horizontal
Forskydning, men ikke kan dreie sig rundt paa Axlen, saa vil ogsaa
selvfølgelig dette dreie Axlen rundt. Paa denne Axel a, der gaaer
igjennem Slæden D, er anbragt et Drev, der griber ind i Tand-
stangen t Fig. 74, og formedelst denne vil Slæden faae en Horizon-
tal frem- og tilbagegaaende Bevægelse paa Prismaet p', eftersom
Snoren bliver lagt overkors eller parallel om Skiverne i og R.
Plandreining
§. 76. Ved Plandreining forstaaes alt hvad der skal være
Plant, f. Ex. Planskiven til en Drciebænk jc. For at opnaae dette
er det nødvendigt, at den Bevægelse, der skal dreie en Plan, ligger
aldeles vinkelret mod Spindelens Axe, fordi man ved at dreie en
Plan gjerne begynder fra Centrum og vedbliver at dreie nd. Ifald
nu ikke Bevægelsen danner en ret Vinkel med Spindelens Axe, saa
vil man ogsaa her faae en Conus istedetfor en Plan.