Kemien I Menneskets Tjeneste

98 DEN NYERE TID man ikke derfor de gamle Anskuelser lige med det samme; Modstanderne hævdede, at Wöhler ikke havde fremstillet Urinstof direkte af Elementerne, og der var saaledes intet i Vejen for, at der kunde behøves en „Livskraft14 til at besørge dette Arbejde. 1832 udgav Wöhler og Liebig i Fællesskab en Afhandling om Bittermandelolie, hvori de paaviste, at de ved at gaa ud fra et enkelt Stof kunde fremstille en Række af forskellige organiske For- bindelser. Dette Arbejde vakte stor Opsigt; selv Berzelius, som ofte havde ondt ved at godkende andres Meninger, og som dengang stod i sin Berøm- melses fulde Glans, roste det i høje Toner. Fra nu af gaar der en Mængde Forskere i Gang med de organiske Stoffer, og det lykkes efterhaanden at fremstille de fleste af disse ad uorganisk Vej; gennem disse Arbejder tilføres der den praktiske Kemi et Materiale af uhyre stor Betydning. Vi vil endnu omtale en enkelt Kemiker, hvis Navn vi har truffet flere Gange i det foregaaende, den Kemiker, der vel nok har haft størst Betyd- ning for den praktiske Kemi, en Mand, som man uden Overdrivelse kan nævne som en af Menneskehedens største Velgørere, Justus von Liebig. Han blev født den 12te Maj 1803 i Darmstadt, hvor hans Fader var Mate- rialhandler. Drengen maatte tidligt gøre Nytte i Forretningen, idet han hjalp til med at tilberede Farver og Kemikalier, og ved dette Arbejde fik han In- teresse for Kemien. Han slugte alle de kemiske Bøger, han kunde faa fat i, og han nøjedes ikke med Teorierne alene, men anstillede selv alle de For- søg, han fandt Anvisning til, og som han kunde udføre med sine faa Hjælpe- midler. Naturligvis gik det ud over de andre Skolefag, og hans Plads var derfor altid i den nederste Ende af Klassen. Hans Lærere, der selv stod med en ensidig Uddannelse, blottede for ethvert Begreb om Kemi, ansaa ham for ubegavet, og det maatte han ofte høre. En lille Begivenhed fra hans Skoletid, som er fortalt af en af hans Kammerater, oplyser tilstrækkelig den Mangel paa Forstaaelse, Drengen mødte. „Sæt dig ned, Liebig! Du er et Faarehovede!" Den, der talte saaledes, var Rektor Storch ved Gymnasiet i Darmstadt. Rektor havde en slem Dag, de nederste kunde intet af Latinen, og han var lige færdig med at skænde paa den, der sidst blev hørt, og skulde netop i Lag med Fuksen, da han pludselig igen vendte sig til Liebig: „Hvad vil du være?" — „Kemiker." — „Dumrian, hvad er det?" svarede Rektoren og trak paa Skuldren for at vise sin Foragt. „Ser I,“ vedblev han, idet han henvendte sig til de tre nederste, „I tre er uværdige til at træde ind i Videnskabens Haller. Hoveder, det har I, og det Hoveder, der er større og tykkere end de andres, men der mangler Hjerne i dem. I skulde spare eder selv for Anstrengelsen og eders Forældre for at give de kære Penge ud! Liebig, din Latin forslaar lige akkurat til, at du kan blive Apoteker." Liebig kom ogsaa i Apotekerlære, da han var 15 Aar, men her blev han kun en kort Tid, idet han kom hjem igen for at forberede sig til