Kemien I Menneskets Tjeneste

DEN NYERE TID 101 Inden denne Oversigt over Kemiens Historie sluttes, skal det endnu Tids Vedkommende er det kun enkelte af Kemiens største Navne, der er om- talt. Jo mere man nærmer sig sin egen Tid, desto vanskeligere bliver det at skelne mellem smaat og stort, og desto vanskeligere bliver det at udtale sig om Værdien af en ny Opdagelse eller en ny Teori. Af de mange Opdagelser og Teorier som de sidste 50 Aar har bragt, skal kun omtales Jonteorien og Ra- dium. Jonteorien er fremsat 1887 af Svenskeren SvanteArrhenius (f. 1859), som derigennem søger at indordne un- der en almindelig Regel de mange Op- dagelser, der er gjort af andre (Fara- day, van’t Hof) angaaende kemiske Forbindelsers Forhold i vandige Opløs- ninger (S 33). Skøndt Teorien, der blev engang betones, at for den nyeste Fig. 105. Arrhenius. (Efter Aftonbladet.) fremsat af en ung Mand, oprindelig mødte megen Modstand, faar den Aai for Aar større Betydning, idet den virkelig synes at forklare mange fysiske og kemiske Forhold, som ellers er vanskelige at forstaa. I Aaret 1898 opdagede Ægteparret Pierre (1859 — 1906) og Maria Sklodowska Cu- rie (f. 1867) Grundstoffet Radium. Det er et Metal, som i saa mange Henseender lig- ner andre Metaller, at man med stor Lethed kan anvise det en Plads i det kemiske Sy- stem. Dette System af Grundstoffer, som skyldes Russeren Mendelejeff og Tyske- ren Lothar Meyer, er opstillet saa smukt, at det har aabne Pladser til de nye Grund- stoffer, som man kan finde. Ind i dette Sy- stem passede Radium til den Plads, der var forbeholdt det; men i visse Henseender frembød det store Overraskelser. Det ud- sender ejendommelige Straaler, der har Ind- virkning paa en fotografisk Plade, og som Fig. 106. Fru Curie. (Efter Aftonbladet.) kan bevirke, at Luft bliver elektrisk ledende, hvad den ellers ikke er; det udvikler desuden Varme, saa at det af sig selv holder en Temperatur, der er højere end Omgivelserne. Længe stod man