Kemien I Menneskets Tjeneste

BRÆNDSTOFFER Tændstikken. Før Fosfortændstikkens Opfindelse. Naar et brændbart Stof skal brænde, maa der være rigelig Tilførsel af Luft, da der ved Forbrændingen forbruges Ilt (S. 18); men førend Forbrændingen kan begynde, maa Brænd- stoffet først ophedes til dets Antændelsestemperatur. Naar vi vil have Kul- lene i Kakkelovnen til at brænde, river vi en Tændstik, og derved faar vi Ild. Med den brændende Tændstik antænder vi letantændelige Stoffer, f. Eks. Papir; idet Papiret brænder, udvikles der Varme nok, til at Pindebrændet kan bryde i Brand, og dette giver tilstrækkelig Varme, til at Kullene kan antændes. Forbrændingen indledes altsaa med Tændstikken. I vore Dage er det saa let at faa Ild. Men hvordan var det, før man kendte Tændstikken? Sagnet fortæller, at da Prometeus havde skabt Mennesket, stjal han Ilden fra Guderne og gav den til Mennesket. Herover blev Guderne meget fortørnede, og Prometeus maatte lide den frygteligste Straf. Ilden maa da have været noget uhyre kostbart og værdifuldt, ellers var der jo ingen Grund til, at Guderne skulde komme i saa stor Ophidselse. Mulig er der skjult en Sandhed i Sagnet. Det er jo ikke helt usandsynligt, at Ilden første Gang er kommen til Mennesket, sendt fra Himlen i Form af et Lyn, der har antændt et Træ. Mennesket har derved lært Ilden at kende; og da saa Ilden gik ud, følte man et dybt Savn. Hvordan skulde man faa Ilden igen? Skulde man vente, indtil Guderne atter sendte Himlens Ild ned til Jorden? Det kunde blive en lang Ventetid. Saa var det da bedre at prøve, om man ikke kunde franarre Guderne Ilden, og for Datidens Mennesker var der her et stort Problem at løse. Det menneskelige Snille sejrede; man lærte at skaffe sig Ild ved at gnide to Stykker Træ mod hinanden. Fig. 107 viser, hvorledes Naturfolk skaffer sig Ild. Et Stykke blødt Træ klemmes fast mod Jorden med Knæene, og en Pind af haardt Træ gnides imod det; derved fremkommer glødende Spaaner, som kan antænde tørre Blade. Det var en meget stor Opfindelse her var gjort. Historien kender ikke Opfinderens eller