Kemien I Menneskets Tjeneste

104 TÆNDSTIKKEN rettere Opfindernes Navne. Der er næppe mange, der nu ofrer denne Op- findelse en Tanke, og dog betegner den et af de største Fremskridt i Men- Fig. 107. (Bahnson: Etnografien.) henimod Slutningen af neskehedens kulturelle Udvikling. Man førte Opfindelsen videre og indrettede sig rigtige Fyr- tøj. Fig. 108 viser et saadant, der bestaar af en Træklods, hvori der er en Mængde Hul- ler; i et af disse presses Træpinden ned ved Hjælp af et Tværstykke, og den bringes saa til at dreje sig rundt ved en kort Rem. Ved den hurtige Omdrejning frembringes Gnister, som op- fanges i tørt Mos og pustes i Lue. Ganske vist var det en besværlig Maade at faa Ild paa; der- for vænnede man sig ogsaa til at vogte Ilden som en Guddom, der aldrig maatte slukkes. Endnu forrige Aarhundrede kunde det ske her i Danmark, at Husmoderen, førend hun gik i Seng, omhyggelig ragede de glødende Træ- kul eller Tørv sammen og dækkede Gløderne med Aske; Ilden laa saa parat til at tage fat næste Morgen. Hos Romerne frembragte man endnu paa Kejser Augusts Tid Ild ved at gnide Vedbend- og Lavrbærtræ mod hinanden. Nogle Aar senere brugte man at dyppe en Svovlstang i trøsket Træ; naar man saa gned Svovlet haardt mod en Staalplade, antændtes dette og udviklede Varme nok, til at Træet kunde bryde i Brand. I det fjortende Aarhundrede fik man Ild ved Hjælp af Staal og Flintesten. I Aaret 1812 kendte man i Wienen Slags Tændstikker, Dyppetænd- stikker. Det var Træpinde, hvis ene Ende først blev dyppet i smeltet Svovl og derefter overtrukket med et Lag af en Blanding af Kaliumklorat og Sukker. Naar man befugtede denne Blanding med koncentreret Svovlsyre, antændtes den. Dyppetændstikken fik dog ingen videre Betydning; upraktisk var den, og den kostede meget; en enkelt Tænd- stik kostede 2 Øre. Et Fyrtøj af en helt anden Be- skaffenhed blev opfundet af den tyske Kemiker Dobereiner 1823. Fig. 109 viser, hvorledes det var indrettet. I den inderste Glasbeholder sidder der en Stang, som bærer et Stykke Zink Z. Uden omkring Glasbeholderen er der Svovlsyre. Fig. 108. (Bahnson: Etnografien.)