Kemien I Menneskets Tjeneste

TÆNDSTIKKEN 105 Naar man aabner Hanen H, stiger Svovlsyren op i det inderste Glas, og idet den kommer i Berøring med Zinken, dannes der Brint. Lukker man H, vedbliver Brintudviklingen; men da Brinten ikke mere kan slippe ud, trykker den Svovlsyren nedenud af Glasset og bort fra Zinken. Brintudviklingen hører nu op, og Behol- deren staar fyldt med Brint. I P er der findelt Pla- tin; naar H aabnes, strømmer Brinten ud paa Pla- tinet; derved bliver dette glødende og antænder Brinten. I Sammenligning med Nutidens Tændstik er alle de nævnte Antændingsmidler upraktiske. Hele Tids- rummet før 1800 frembyder ingen væsentlige For- bedringer af Tændstoffer. Det er først den moderne Kemi, der er i Stand til at løse Problemet paa en tilfredsstillende Maade. Baade Dyppetændstikken og Dobereiners Fyrtøj betegner et Fremskridt. Naar Fig 109 begge disse Tændmidler faar kun ringe Betydning, er Grunden den, at den langt bedre Fosfortændstik allerede kommer frem omkring 1835. En nødvendig Forudsætning for denne Tændstik er Kend- skabet til Fosfor. Fosfor. Midt i det 17de Aarhundrede boede der i Hamborg en Mand, som hed Brand. Oprindelig var han Soldat, men han giftede sig til Penge og gav sig saa til at være Købmand. Det lykkedes ham nu i Løbet af ganske kort Tid at sætte sin Formue over Styr, og for at genvinde denne lagde han sig efter Guldmagerkunsten. Paa den Tid var Guldmageriet i Forfald. Alle Guldmagere søgte at finde de vises Sten, og det var en ret udbredt Anskuelse, at denne Kostbarhed maatte findes i Menneskelegemet. Det menneskelige Legeme er i Stand til at forvandle de uædle Næringsstoffer til ædle Organer. Skulde den samme vidunderlige Livskraft, der formaaede noget saa stort, da ikke ogsaa kunne bevirke andre Forvandlinger. Mulig var selve „Livskraften“ de vises Sten; man hørte jo ikke saa sjældent, at hos nogle Børn voksede der i Stedet for Tænder af Ben Guldtænder frem, og en saadan Krønike nærede ingen ret- troende Alkymist Tvivl om. Det var da intet Under, at forskellige menne- skelige Substanser, som Spyt, Blod og Haar blev grundigt undersøgt i La- boratorierne. Mest ventede man sig dog af Ekskrementerne, fordi de havde været længst Tid under Livskraftens Paavirkning. Brand gav sig til at arbejde med Urin; han arbejdede i lang Tid, og han fandt i Begyndelsen ikke noget vidunderligt. Men endelig en Dag skete der noget mærkeligt. Idet han opvarmede en Blanding af raadden Urin og