Kemien I Menneskets Tjeneste

TÆNDSTIKKEN 107 som Stenart, da det Fig. 112. (Efter F. Fischer.) (Fig. 110). Kalkium forbinder sig med Sandet til Kalkiumsilikat, og Kulstoffet forener sig med Ilten til Kultveilte, som sammen med Fosfordampene gaar gennem Røret a ned i Karrene b, der er fyldt med Vand. Her størkner Fos- foret, og Kultveilten gaar bort. I de senere Aar er man gaaet over til at fremstille Fosfor af det Kal- kiumfosfat, der forekommer i Jorden end Benasken. Opvarmningen sker ved den elektriske Lysbue (Fig. 111). Man anbringer en Blanding af Kal- kiumfosfat, Kul og Sand i Kuldiglen a. Den elektriske Strøm ledes gennem Kulstængerne k; mellem disse opstaar der en Lysbue, og ved den stærke Varme herfra foregaar den kemiske Omsætning. For at Fosforet ikke skal brænde, fylder man gennem l Appa- ratet med en Luftart, der ikke under- holder Forbrændingen, f. Eks. Lysgas. Gennem d ledes Fosfordampene ned i Vand (Efter Bersch.) Naar det gule Fosfor i længere Tid ophedes til 25,0°, uden at der til- føres Luft, omdannes det til en anden Form af Fosfor, der er rødbrun. Om- dannelsen foregaar i et Apparat som Fig. 112. I Porcelænskarret g, der er omgivet med en Jernbeholder f anbringes gult Fosfor, og Laaget m skrues paa. I Jernkarrene e og b er der Sand; under b findes Ildstedet. Idet man begynder at ophede g, gaar der Luft og Fosfordamp gennem Røret i over i Karret n, som er fyldt med Vand. Naar al Luft er uddreven af g, lukker man Hanen k, og Ophedningen fortsættes, indtil alt det gule Fosfor er omdannet til rødt Fosfor. De to Former af Fosfor er meget for- skellige. Det gule Fosfor antændes allerede ved 60°. Det maa opbevares under Vand, da det meget let iltes i Luften. Ved den lang- somme Iltning lyser det i Mørke. Man kan derfor skrive med Fosfor paa en mørk Flade, og Bogstaverne lyser i Mørke; men Forsøget er ikke helt farefrit. Ganske uden Fare bli- ver det, hvis man først opløser lidt Fosfor i smeltende Stearin; naar det er størknet, kan man skære det i Stænger, som kan anvendes