Kemien I Menneskets Tjeneste
Forfatter: Hans Rasmussen
År: 1910
Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag
Sted: København og Kristiania
Sider: 482
UDK: 66(042)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
108
TÆNDSTIKKEN
til at skrive med. Det gule Fosfor er meget giftigt; Vio Gram af det regnes
for tilstrækkeligt til at dræbe et Menneske. At paavise Fosforforgiftning er
ofte meget vanskeligt eller helt umuligt, dersom der hengaar ret lang Tid
mellem Døden og Undersøgelsen. Fosforet kan da være iltet til Fosforsyre
eller et andet Fosfat, og Fosfaterne, som ikke er giftige, findes jo i Forvejen
i Legemet. I de Tider, da man anvendte gult Fosfor til Tændstikker, var
Forgiftninger med disse ikke ualmindelige; man havde her en nem Adgang
til en stærk Gift, der kunde benyttes saavel til Selvmord som til at skaffe
et Menneske af Vejen. Indaanding af Fosfordamp fremkalder en Sygdom,
Fosfornekrose, som begynder med, at Kæbebenene efterhaanden smuldrer
hen, Tænderne falder ud, og til sidst ender Sygdommen med Døden.
Det røde Fosfor har Antændelsestemperatur ved 260°; det lyser ikke
i Mørke og er ikke giftigt.
Fosfortændstikken. En Dag i Aaret 1835 holdt Professor Meissner
ved den polytekniske Læreanstalt i Wien en Forelæsning, hvori han omtalte,
at naar Blyoverilte ■) og Svovl blev revet sammen i en Morter, fremkom
der Lysfænomener og svage Knald. Forelæsningen var nok ikke videre inter-
essant, og kun en Tilhører hørte meget andægtig efter; det var en ungarsk
Student ved Navn I ri ny i. Han kom under Forelæsningen til at tænke paa,
at der maatte langt lettere ske en Antændelse, dersom man ombyttede Svovl
med Fosfor. De følgende Dage kom Irinyi ikke til Forelæsning; han gik
ikke ud og modtog heller ingen Venner i Besøg. Da han endelig igen mødte
op til Forelæsning, havde han Lommerne fulde af Tændstikker, som han
kunde stryge rundt omkring paa Væggene, og naar han strøg dem, kom de
i Brand. Tændstikken var fremstillet saaledes: en Pind blev dyppet i smeltet
Svovl og derefter i en Blanding af Gummi, Fosfor og Blyoverilte. Ved
Strygning af Tændstikken brød Fosforet i Brand, og ved Fosforets Forbræn-
ding opstod der saa stærk Varme, at Svovlet kunde antændes, og dette gav
ved Forbrændingen tilstrækkelig Varme til at tænde Træet. Irinyi solgte sin
Opfindelse for 7000 Gylden; denne uventede store Formue var for meget
for ham, og han satte den hurtigt til.
Andre Forfattere mener, at Fosfortændstikken først er opfundet af en
tysk Kemiker Kammerer under et politisk Fangenskab 1833.
De første Tændstikker var ikke helt vellykkede, da de ved Antændelse
spruttede Gnister rundt omkring. Ikke blot var de meget brandfarlige, naar
de anvendtes, men da de let kunde antændes, var det vanskeligt at trans-
portere dem. Nogle Stater forbød derfor helt Salget af Tændstikker, andre
nøjedes med at kræve særlige Sikkerhedsforanstaltninger ved Nedpakningen
) Blyoverilte er en kemisk Forbindelse af Blyilte og Ilt, og det afgiver temmelig let
en Del af Ilten.