Kemien I Menneskets Tjeneste

Forfatter: Hans Rasmussen

År: 1910

Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag

Sted: København og Kristiania

Sider: 482

UDK: 66(042)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 502 Forrige Næste
108 TÆNDSTIKKEN til at skrive med. Det gule Fosfor er meget giftigt; Vio Gram af det regnes for tilstrækkeligt til at dræbe et Menneske. At paavise Fosforforgiftning er ofte meget vanskeligt eller helt umuligt, dersom der hengaar ret lang Tid mellem Døden og Undersøgelsen. Fosforet kan da være iltet til Fosforsyre eller et andet Fosfat, og Fosfaterne, som ikke er giftige, findes jo i Forvejen i Legemet. I de Tider, da man anvendte gult Fosfor til Tændstikker, var Forgiftninger med disse ikke ualmindelige; man havde her en nem Adgang til en stærk Gift, der kunde benyttes saavel til Selvmord som til at skaffe et Menneske af Vejen. Indaanding af Fosfordamp fremkalder en Sygdom, Fosfornekrose, som begynder med, at Kæbebenene efterhaanden smuldrer hen, Tænderne falder ud, og til sidst ender Sygdommen med Døden. Det røde Fosfor har Antændelsestemperatur ved 260°; det lyser ikke i Mørke og er ikke giftigt. Fosfortændstikken. En Dag i Aaret 1835 holdt Professor Meissner ved den polytekniske Læreanstalt i Wien en Forelæsning, hvori han omtalte, at naar Blyoverilte ■) og Svovl blev revet sammen i en Morter, fremkom der Lysfænomener og svage Knald. Forelæsningen var nok ikke videre inter- essant, og kun en Tilhører hørte meget andægtig efter; det var en ungarsk Student ved Navn I ri ny i. Han kom under Forelæsningen til at tænke paa, at der maatte langt lettere ske en Antændelse, dersom man ombyttede Svovl med Fosfor. De følgende Dage kom Irinyi ikke til Forelæsning; han gik ikke ud og modtog heller ingen Venner i Besøg. Da han endelig igen mødte op til Forelæsning, havde han Lommerne fulde af Tændstikker, som han kunde stryge rundt omkring paa Væggene, og naar han strøg dem, kom de i Brand. Tændstikken var fremstillet saaledes: en Pind blev dyppet i smeltet Svovl og derefter i en Blanding af Gummi, Fosfor og Blyoverilte. Ved Strygning af Tændstikken brød Fosforet i Brand, og ved Fosforets Forbræn- ding opstod der saa stærk Varme, at Svovlet kunde antændes, og dette gav ved Forbrændingen tilstrækkelig Varme til at tænde Træet. Irinyi solgte sin Opfindelse for 7000 Gylden; denne uventede store Formue var for meget for ham, og han satte den hurtigt til. Andre Forfattere mener, at Fosfortændstikken først er opfundet af en tysk Kemiker Kammerer under et politisk Fangenskab 1833. De første Tændstikker var ikke helt vellykkede, da de ved Antændelse spruttede Gnister rundt omkring. Ikke blot var de meget brandfarlige, naar de anvendtes, men da de let kunde antændes, var det vanskeligt at trans- portere dem. Nogle Stater forbød derfor helt Salget af Tændstikker, andre nøjedes med at kræve særlige Sikkerhedsforanstaltninger ved Nedpakningen ) Blyoverilte er en kemisk Forbindelse af Blyilte og Ilt, og det afgiver temmelig let en Del af Ilten.