Kemien I Menneskets Tjeneste

TÆNDSTIKKEN 109 og Forsendelsen. I de første Aar gik det derfor smaat med Tændstikfabrika- tionen. Den første Tændstikfabrik i Danmark grundlagdes 1837; den ældste af de nuværende Tændstikfabrikker „Godthaab" oprettedes af O. C hr. Green 1850. Omkring 1840 gik Tændstikfabrikationen stærkt fremad. Endnu frembød Tændstikkerne stadig Mulighed for Brandfare; Købet af dem gav Folk en nem Adgang til at faa Fosfor, som i de Tider ikke sjældent blev anvendt til Forgiftning. Endelig var det i høj Grad sundhedsfarligt at arbejde i Tændstikfabrikkerne. Da man opdagede det røde Fosfor, blev det straks taget i Brug til Fig. 113. Spaanen hugges til Stikker. (De forenede danske Tændstikfabrikker.) Fremstilling af Tændstikker. Man gik nu over til at fremstille Sikkerheds- tændstikker. Pindene („Stikkerne'1) dyppes først i Paraffin, som ved For- brændingen skal bevirke Træets Antændelse; derefter dyppes den ene Ende „Hovedet" i en Blanding af Gummi, Kaliumklorat, Svovlforbindelser og Glaspulver. Disse Tændstikker kan kun rives paa særlige Strygeflader, der er besmurte med en Blanding af rødt Fosfor, Svovlforbindelser og Dekstrin. Naar Tændstikhovedet rives imod Strygefladen, omdannes lidt af det røde Fosfor til gult Fosfor, som antændes og antænder Tændstikken. Sikkerhedstændstikken blev opfundet i Tyskland; men til Trods for de store Fordele den bød, var Publikum ret uvillig til at købe den; man var nu engang vant til at have en Tændstik, som man kunde stryge paa Bukse- benet eller et andet bekvemt Sted. Opfindelsen gik til Sverrig, og herfra har Sikkerhedstændstikken „den svenske Tændstik" fra 1870 efterhaanden bredt sig over hele Verden.