Kemien I Menneskets Tjeneste

110 TÆNDSTIKKEN De forskellige Tændstikfabrikker anvender ret forskellige Blandinger baade til Tændstikkens Hovede og til Strygeflader. Igennem flere Aar har man af og til syslet med at frembringe fosforfri Tændstikker, som kan stryges allevegne. Forsøget er lykkedes, men disse Tændstikker har ikke faaet nogen større Udbredelse. I Danmark blev saadanne Tændstikker („den røde, danske Tændstik") fremstillet 1868 af O. C. Green; denne Tændstik vandt Udbredelse, ogsaa i Udlandet. Da man ved Lov af 14de Februar 1874 Fig. 114. Dypning af Stikkerne. (De forenede danske Tændstikfabrikker.) her i Landet forbød at anvende gult Fosfor og krævede, at Tændstikkerne kun maatte kunne tændes paa en bestemt Strygeflade, gik man over til Fabrikation af Sikkerhedstændstikken. Til Tændstikken anvendes oftest Aspetræ; dog kan ogsaa Poppel, Lind, Birk o. a. Træsorter anvendes. Her i Danmark faar vi Træet fra Finland. Træet skæres ud i Blokke af passende Størrelse, af barkes og skæres der- efter ud i Spaaner af forskellig Tykkelse, alt eftersom det skal bruges til Æsker eller Stikker. De Spaaner, der skal anvendes til Stikker, hugges ud af en Maskine (Fig. 113), hvorefter de tørres, renses og poleres. Ved Hjælp af nye Maskiner ordnes Stikkerne og fastspændes i Rammer; derefter dyppes de i Paraffin, hvorefter Enderne dyppes i Satsen (Fig. 114). Denne Dypning besørges dels af Maskiner og dels med Haandkraft. Satsen udbredes i et tyndt Lag paa Bordet, Stikkerne trykkes ned i den og trækkes langsomt op. Stikkerne anbringes nu i Reolerne (til venstre paa Fig.), som gaar paa