Kemien I Menneskets Tjeneste

KUL 121 det ofte er hændt, at der oven paa Tørvemosen er kommen til at ligge tykke Jordlag, som ved deres Tryk har omdannet Tørven til haardere og fastere Materiale. Af Tørven er der herved dannet Stenkul og Brunkul; af Gytjen er der opstaaet bituminøs Skifer, Stinkkalk og de skotske Boghead- kul, og af Harpiksstenen er der blevet Rav. Brunkul og Stenkul er altsaa gamle Tørvedannelser, men Brunkul er meget yngre end Stenkul. Brunkul er væsentlig dannet af Sumpplanter, hvor- Fig. 125. Urskov fra Stenkulstiden. (Potonié.) imellem man finder godtkonserverede Stammer af Naaletræer og Palmer, medens Løvtræer sjældent træffes. Af helt anden Beskaffenhed var Stenkuls- tidens Planteverden, hvoraf man har fundet mange Aftryk i Stenene (Fig. 123 og 124); det var Planter, som lignede vor Tids Bregner, Padderokker og Ulvefødder, men disse Planter, der i vore Dage oftest er mindre Urter, kunde i hine fjærne Tider være mægtige Træer, der ofte naaede en Højde af 40 Meter og en Tykkelse af 2 Meter. Fig. 125 viser et Billede af en Sump- urskov fra Stenkulstiden, saaledes som man maa tænke sig den. I Sammen- ligning med Nutidens Skove har den aabenbart været temmelig kedelig; Skovbunden var ikke fyldt med farvede Blomster, der summede ingen Bier, der fløj ingen spraglede Sommerfugle omkring mellem Bladene, og fra Træer- nes Kroner lød ingen Fuglesang. Derimod har der været en livlig Vækst i disse Stenkulssumpe og en rig Tørvedannelse. Vi behøver blot at forestille os, hvilket Materiale der maatte kræves til at danne et Stenkulslag med en