Kemien I Menneskets Tjeneste

120 KUL Fig. 123. Gren af Ulvefod fra Stenkulstiden. (Neumayr.) paa Vandet og virker derfor som en fugtig Svamp. Træerne, hvis Rødder ikke be- finder sig vel i den fugtige Bund, kan ikke mere trives, og i Stedet for dem fremvokser der mellem Mostuerne Hedelyng, Klokkelyng, Revling og den hvidtoppede Kæruld. En saadan Tørve- mose kaldes en Højmose. Ofte stand- ser Udviklingen ved Sumpplanterne, og vi har da en Lavmose. Det er heller ikke nødvendigt, at en Højmose skal dannes oven paa en Lavmose; den kan ogsaa opstaa paa flade Steder, hvor Regnvandet vanskelig kan løbe fra. Lavmoser opstaar heller ikke altid oven paa Gytjelag; ofte findes de langs med rindende Vand; naar man ved Grøfter skaffer Vandet Afløb, kommer der en Mulighed for, at Planteresterne kan modtage tilstrækkelig Ilt, og de omdannes da til et Muldlag, der ligger oven paa Tørvejorden. Naar Tørvejord, der er opstaaet af harpiksrige Planter, for en Tid bliver tørt, indtræder der en Forraadnelse af de organiske Stoffer; da Harpiks er meget modstandsdygtigt over for Forraadnelsen i Sammenligning med de andre Plantestoffer, omdannes kun disse, og der dannes en mere harpiks- holdig Tørv, Harpikssten. De samme Omdannelser af Planterne, som foregaar i Nutiden, har fundet Sted her paa Jorden for Millioner af Aar siden. Men i dette uhyre Tidsrum er der tillige sket mægtige Forandringer i Jordoverfladen, hvorved Fig. 124. Blade af Bregner fra Stenkulstiden. (Neumayr.)