Kemien I Menneskets Tjeneste

KUL 119 lidt Ilt. Der foregaar dog alligevel ved forskellige Bakteriers Indvirkning liv- lige Omdannelser, hvorved udvikles Luftarter, navnlig Kultveilte, Kulilte og Metan, som bobler op gennem Vandet. At der dannes brændbare Luftarter, kan vi let overbevise os om ved at rode op i Dyndet med en Stok og op- samle de udviklede Luftarter i en Flaske (Fig. 122); naar Flasken er fyldt, tager man den lige op, sætter en Tændstik til, og Luften i Flasken brænder da. Det er ikke blot Vandplanter, men ogsaa særlig smaa fedtrige Vanddyr, der bliver Materiale for Slamdannelsen. Da Fedt er et Stof, som er meget holdbart, naar det ikke udsættes for Luftens Paavirkning, er det naturligt, at Gytjen indeholder meget Fedt. Den er dog sjælden af udelukkende organisk Op- rindelse, men indeholder oftest Ler, Sand eller Blandinger af begge. Gytje dannes ikke blot i Ferskvand, men ogsaa i Strand- søer og Havbugter med ringe Strøm. Ved Gytjedannelsen maa Søbunden hæve sig mere og mere, og Afstanden fra Bunden til Vandoverfladen bliver som Følge heraf ringere; herved kommer der gunstige Betingelser for, at der nu paa Overfladen af Vandet kan trives forskel- lige Planter, som, idet de dør bort, bi- drager videre til, at Bunden hæves saa Fig. 122. højt, at der kan vokse rodfæstede Sumpplanter, f. Eks. Tagrør og Kogle- aks (Siv); af disse Planter opstaar der Tørv. Mosen højner sig saaledes i en Række af Aar mere og mere; skønt den endnu ikke er rigtig Land, be- gynder der alligevel at vokse Træer paa den, især Elletræer, og mellem disse træffer man Vandpytter med græsagtige Planter; deraf fremkommer der nye Tørvelag, hvori der findes rigelige Levninger af Ellerester. Efter- haanden som Moseoverfladen højner sig, bliver den tørrere; Vandpytterne samt Vandet, der findes i de øverste Lag, er nu ikke blot Jordvand, som er rigt paa Næringssalte for Planterne, men en Blanding af Jordvand og Regn- vand; da dette sidste ikke indeholder Næringssalte, bliver Mosevandet fatti- gere paa disse, hvoraf følger, at de Planter, der før voksede paa Mosen, og som stillede stort Krav til Vandets Næringsrigdom, trænges tilbage og erstat- tes med Planter, som er mere nøjsomme; Elletræerne afløses af Fyrre- og Birketræer. Men Vandet bliver endnu fattigere, og der maa endnu nøjsom- mere Planter til; en saadan meget nøjsom Plante er Tørvemos, og denne danner et svampet Dække hen over Jorden. Idet Tørvemosset dør bort for- neden, omdannes det til Tørv, men foroven vokser det videre, og Tørve- lagene sammenpresses af de overliggende Lags Tryk. Mostørven holder godt