Kemien I Menneskets Tjeneste

S jk i 118 kul lioner Blyanter til en samlet Værdi af 8 Millioner Kr. Foruden til Blyant anvendes Grafit blandet med Ler til Smeltedigler; tillige udgør det Hoved- bestanddelen af Kakkelovnssværte. I Naturen forekommer Grafit langt hyppigere og i større Mængde end Diamant; man finder det i Tyskland, Østrig, Kalifornien, paa Ceylon og især i Sibirien. Diamant og Grafit er i Egenskaber meget forskellige. Foruden det for- skellige Udseende og den højst forskellige Haardhed skal endnu nævnes, at Grafit er en god Leder for Varme og Elektricitet, medens Diamant er en daarlig Leder. I andre Henseender er de to Stoffer ens; begge er usmelte- lige og meget modstandsdygtige over for Syrer og Baser; ved Ophedning i ren Ilt brænder begge til Kultveilte. Allerede i det 16de Aarhundrede an- vendtes Grafit til Blyant; det var Scheele, der 1779 paaviste, at Grafit maatte være Kulstof, fordi han ved Ophedning med Salpetersyre fik det omdannet til Kultveilte. Forkulning. Medens det kun er en ganske ringe Mængde af Jordens Kulstof, der i Naturen forekommer i ren Tilstand, findes Kulstof hyppigt i kemiske Forbindelser. Vi har tidligere set, at Kultveilte udgør en mindre Be- standdel af Luften. Som jorddannende Stoffer optræder en Mængde forskel- lige Karbonater, især Kalkiumkarbonat. Endelig findes der Kulstof i alle de Stoffer der sammensætter Organismerne, saavel Planter som Dyr. At dette er Tilfældet, kan vi let vise ved at ophede et eller andet organisk Stof, f. Eks. Kød, Skind, Haar, Sukker, Mel, Hø o. s. v.; naar Ophedningen foregaar uden Luftens Adgang, bortgaar der Vanddamp samt andre Luftarter, og tilbage bli- ver der et sort Stof, som vi kan vise er Kul, da det ved Forbrænding dan- ner Kultveilte; de tilstedeværende Metalforbindelser omdannes under For- brændingen til forskellige Salte, der bliver tilbage som Aske. Ved Ophedningen uden Luftens Adgang bortgaar der i Reglen Vand, hvilket viser, at det orga- niske Stof indeholder Brint og Ilt; ofte bortgaar der tillige Ammoniak (S. 41), bl. a. ved de dyriske Stoffer, hvoraf vi ser, at disse maa indeholde Kvæl- stof; Plantestofferne er i Reglen fattigere paa Kvælstof end de dyriske Stoffer. Naar Organismerne dør, omdannes de ved Indvirkning af Bakterier og Luftens Ilt. Omdannelsen er væsentlig en Iltning, og hvis denne var fuld- stændig, maatte de blive til Vand, Kultveilte og Kvælstof. I Reglen dannes der tillige andre Stoffer, som er kulrigere end det oprindelige organiske Stof; det er disse Stoffer, der meddeler Muldjord og Dynd den mørke Farve. Dersom Forraadnelsen foregaar under Vand, bliver Forholdet noget anderledes; der dannes da en Slags Slam (Gytje) eller Tørv. Paa Bunden af stillestaaende Vand, f. Eks. i Søer og Damme samler sig Plante- og Dyre- rester, som ikke kan forraadne, fordi det stillestaaende Vand medfører for