Kemien I Menneskets Tjeneste

KUL 117 Hjælp af en Mejsel og Hammer danner smaa Fordybninger; i disse anbringes Diamantstøv og Olie, Randen bankes med en Hammer, saa at Fordybningerne lukkes og Diamantstøvet derved fastholdes. En saadan Sav kan, idet den af en Maskine drejes meget hurtigt rundt, benyttes til Beskæring af andre Ædel- stene, til Gennemsavning af Glas- og Stenblokke. Allerede 1694 fandt italienske Videnskabsmænd, at dersom en Diamant blev holdt nogen Tid i Brændpunktet af et Hulspejl, hvori der faldt Sollys, brændte den helt bort. Lavoisier paaviste, at Diamanten maatte være rent Kulstof, da den ved Ophed- ning i Ilt brændte helt bort, og ved Forbrændingen dan nedes der Kultveilte (S. 83). I Tidens Løb er der gjort mange Forsøg paa at fremstille kunstige Diaman- ter, hvad der ogsaa lykke- des den franske Kemiker Moissan (1895). Han op- løste rent Sukkerkul i fly- dende Jern og afkølede der- efter Diglen med Indhold i flydende Bly, da dette Me- tal er flydende ved meget lavere Varmegrad end Jer- Fig. 121. net. Ved denne Afkøling størkner det yderste Lag afjernet til en fast Skorpe, medens det indre vedbliver at være flydende. Ved yderligere Afkøling størk- ner ogsaa det indre afjernet; men da nu Jern udvider sig, idet det størkner, men den yderste Skorpe hindrer Udvidelsen, fremkommer der i det indre et meget stærkt Tryk, og dette bevirker, at Kulstoffet udskilles som Dia- manter. Ved Behandling med Saltsyre opløses Jernet, og Diamanterne bliver tilbage; disse har ikke nogen videre Værdi, da de er ganske smaa; de største har et Tværsnit af mindre end Va Millimeter. Grafit er graasort, glinsende; i Modsætning til Diamant er det meget blødt, saa at det endogsaa smitter af paa Papir. Herpaa beror det, at Grafit kan anvendes til Blyanter. Til Fremstilling af disse røres Grafit og Ler sam- men til en blød Masse, som fyldes i en Cylinder med gennemhullet Bund; ved nu at drive et Stempel ind i Cylinderen presser man Blyantsmassen ud i tynde Stænger. Disse tørres, hvorefter de ophedes til forskellig Varmegrad; jo stærkere Blyanten har været ophedet, desto haardere er den. I Blyants- fabrikationen staar Tyskland højest, og det er da især Nyrnberg, der driver denne Industri; her findes 28 Fabrikker, der aarlig leverer 200 å 300 Mil-