Kemien I Menneskets Tjeneste

116 KUL fundet i Sydafrika 1893; ogsaa den gik til England. Ved Slibningen viste det sig, at den havde en Fejl i Midten, hvorfor den maatte deles i to Stykker; af det største Stykke fremstilledes „Jubilæumsdiamanten", der i sleben Til- stand vejer 50 Gram. Næsten alle de ældre store Diamanter har en Historie, ofte en Historie om Mord og andre Forbrydelser, der har fulgt den kostbare Sten fra Ejer til Ejer. Meget berømt er „Kohinor" (Lysbjerget), der allerede for 5000 Aar siden skal have prydet Helten Karna, naar han gik i Krig. Saaledes fortæller de indiske Sagn i hvert Fald; med Sikkerhed ved man, at den i det 14de Aarhundrede blev ført til Delhi som Bytte fra et Krigstogt, og den vejede da omkring 150 Gram. I det 17de Aarhundrede var Diamantens Vægt gaaet ned til knap 60 Gram, fordi en venetiansk Diamantsliber, der skulde slibe den, ved et Uheld delte den i to Stykker. 1739 plyndrede Nadir Shah Delhi og medførte Kohinor til Afganistan; derefter kom den til Herskeren over Riget Sikh, og da dette gik til Grunde, overgik Kohinor til det ostindiske Kompagni, der 1850 forærede den til den engelske Krone, som lod den slibe til Brillant, hvorved dens Vægt blev endnu mindre, nemlig kun 21 Gram. Fig. 119 forestiller Diamanten „Sancy“, som er en usædvanlig klar Diamant, men Størrelsen er kun 11 Gram. Oprindelig tilhørte den Karl den dristige, som mistede den i Slaget ved Nancy 1477; derefter gik den gennem flere Hænder, indtil den i Slutningen af det 16de Aarhundrede ejedes af en fransk Adelsmand Sancy; da denne skulde foretage en Rejse som Gesandt til Svejts, forlangte den franske Konge Henrik III Diamanten som Sikkerhed for hans Tilbagekomst. Han overleverede Stenen til en Tjener, der paa Rejsen til Kongen blev overfaldet og myrdet, men forinden saa han Lejlighed til at sluge Diamanten. Sancy lod Liget aabne og fandt Diamanten i dets Mave. Diamanten tilhørte senere forskellige Fyrster, bl. a. Ludvig XIV; 1835 blev den solgt til den russiske Kejser for godt 1 Million Kroner. Diamanten er dog ikke blot en Smykkesten, men den har paa Grund af sin store Haardhed ogsaa stor praktisk Anvendelse. Diamantsplinter bru- ges til Glarmesterdiamanter samt til at gravere med i Glas og Sten. Endelig benyttes de mørke Diamanter til Boring i haarde Bjergarter ved Tunnelan- læg og i Bjergværkerne. Diamantboret er et hult Rør, der er forsynet med en Krone, d. v. s. en Krans af smaa Diamanter; naar Boret drejes rundt, ridser disse i Stenen, og den udborede Sten „Borekærnen11 gaar op i Røret. Fig. 121 viser et Diamantbor med Borekærne. Meget smaa Diamanter an- vendes som Tappelejer i Ure og andre fine Instrumenter. De sletteste Dia- manter og Splinter pulveriseres i Staalmortere til Diamantstøv, der anvendes til Slibning af Diamanter og til Diamantsave. Den simpleste Form for en Diamantsav er en Staaltraad, der indgnides med en Blanding af Diamantstøv og Olie; i Reglen anvender man runde Jernskiver, i hvis Rand man ved