Kemien I Menneskets Tjeneste

KUL 115 ejes af den franske Regering; den vejer 28 g og købtes for 23A Millioner Kroner. Det er kun faa Steder i Verden man finder Diamanter, og de findes kun i ringe Mængde. Indtil Begyndelsen af det 18de Aarhundrede var For- indien det eneste Findested af nogen Betydning. Man var vant til at mod- tage Diamanter herfra, og det vakte derfor en vis Opsigt, da man i Aaret 1727 opdagede Diamantlejer i Brasilien; da de første brasiliske Diamanter kom frem paa Verdensmarkedet, blev de mødt med Mistillid, og man var i Begyndelsen tilbøjelig til at anse dem for Efterligninger eller en tarveligere Kvalitet af indiske Stene. Snart viste det sig imidlertid, at man for Efter- tiden ogsaa maatte regne med Brasilien som Diamantland, og at Brasiliens Diamanter i Skønhed kunde maale sig med Forindiens. Saavel i Brasilien som Forindien fandt man næsten kun ganske smaa Diamanter; større Stene blev anset for en saa stor Sjældenhed, at i Brasilien, hvor man benyttede Sla- ver til Eftersøgningen, fik disse straks Friheden, naar de fandt en Diamant paa 4 Gram eller derover. Den største Diamant, der er fundet i Brasilien, er „Sydens Stjerne" (Fig. 120), der vejede 51 g og efter Slibning til Brillant 25 g. Hvor mange Diamanter, der er kommen fra Forindien, kan man ikke afgøre noget om; Brasilien har ialt frembragt omkring 2000 Kilogram. 1 Midten af forrige Aarhundrede begyndte Diamantlejerne begge Steder at ud- tømmes; Tilbudet af Diamanter paa Markedet svarede ikke til Efterspørgs- len, hvilket medførte en stor Prisstigning; 1865 kostede en Diamant paa en Karat over 400 Kroner. Faa Aar efter indtraadte der et mægtigt Prisfald, da man i 1867 fandt Diamanter i Sydafrika. Hvorledes Opdagelsen skete, ved man ikke med Sik- kerhed, men Historien fortæller, at en afrikansk Jæger, der besøgte en Boerer, saa dennes Børn lege med nogle smukke skinnende Stene; Jægeren fik nogle af Stenene med sig og overgav dem til den daværende Guvernør i Kapkolo- nien, som lod dem nærmere undersøge, og man fandt da, at det var Dia- manter. I de følgende Aar fandt man af og til flere Diamanter, og man be- gyndte snart en planmæssig Eftersøgen; 1870 grundlagdes Diamantbyen Kimberley, som nu er en By med 40000 Indbyggere. De sydafrikanske Diamantminer beskæftiger 10000 Mennesker, og der produceres aarlig 400 Kilogram Diamanter til en samlet Pris af 80 Millioner Kroner; alt i alt har Sydafrika i de sidste 40 Aar frembragt 10000 Kilogram Diamanter. Disse er dog gennemgaaende af en noget daarligere Kvalitet end de brasilianske og indiske, da kun en meget ringe Del af dem er helt vandklare. Til Gengæld træffer man i Sydafrika hyppigt større Diamanter. Den 25de Januar 1905 fandtes Verdens største Diamant „Cullinan", der i usleben Tilstand vejede 600 g (1V4 Pund); nu ejes den af Kong Edvard, der fik den som Gave fra Boererkolonien. Den næststørste Diamant „Excelsior" (200 g) blev ligeledes 8*