Kemien I Menneskets Tjeneste
Forfatter: Hans Rasmussen
År: 1910
Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag
Sted: København og Kristiania
Sider: 482
UDK: 66(042)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
114
KUL
behandle en Diamant kræves af Arbejderen nøje Kendskab til Diamantens
Egenskaber og stor Omhu. Som Regel maa man først fraspalte enkelte Dele
af den for at give den en Form saa smuk som mulig, da de naturlige Dia-
manter ikke er regelmæssige. Spaltningen sker ved, at man med en anden
Diamant eller med en Diamantsav ridser fine Furer; heri anbringes en Mej-
sel af hærdet Staal, og ved at slaa paa denne med en Hammer spalter man
Diamanten efter bestemte Flader. Det beror nu paa Diamantens Form, om
den skal slibes til „Brillant" eller til „Rosensten"; Brillanten (Fig. 118—120)
har Form som en Dobbeltkegle, der er forsynet med 58 tre- eller firkantede
Flader (Facetter); Rosenstenen har plan Bundflade og Facetter paa den
hvælvede Del; Brillanten har det smukkeste Farvespil og er derfor dyrest.
Naar Arbejderen er klar over Formen, markeres Facetterne. Derefter be-
Fig. 119.
Fig. 120.
Fig. 118.
fæstes to Diamanter ved Hjælp af en Slags Cement hver paa en Stang, og
de to Stene gnides imod hinanden, indtil Facetternes Grundlinier staar tyde-
ligt, og Diamanten er nu færdig til Slibning. I dette Øjemed befæstes den
paa en Blykegle og slibes mod en vandret Jernplade, der er indgneden med
en Blanding af Olie og Diamantstøv, og som foretager 2500 Omdrejninger i
Minuttet; naar en Facet er slebet færdig, tages Diamanten ud af Blykeglen
og omstilles, hvorefter den næste Facet slibes.
Den slebne Diamant skal være vandklar; ofte har den dog en svagt
gullig Farve, og den regnes da for mindre værdifuld. Meget sjældent fore-
kommer grønne, blaa og røde Diamanter; disse er særlig smukke og holdes
i en meget høj Pris. De mørkebrune eller sorte Diamanter benyttes ikke til
Smykker. I sleben Tilstand regnes Diamanten for den kostbareste Ædelsten;
Prisen beror paa Størrelsen, Formen og Farven, men ogsaa Modens tilfæl-
dige Luner har stor Indflydelse, saa det til Tider kan ske, at andre Ædel-
stene, f. Eks. Smaragden, holdes i højere Pris. En smuk Brillant, der vejer
1 Karat (Vs Gram) koster ca. 200 Kr.; med tiltagende Størrelse stiger Pri-
sen, men denne stiger forholdsvis mere end efter Størrelsens Tiltagen; en
Diamant paa 2 Karat koster saaledes 600 Kr. og paa 12 Karat 13000 Kr.
En af de smukkeste europæiske Diamanter, „Regent" eller „Pitt" (Fig. 118),