Kemien I Menneskets Tjeneste

Fig. 129. (Hedeselskabets Tidsskrift.) stillation i et Apparat som Fig. 129. I Beholderen A er der Terpentin; naar Hanen B aabnes, flyder Terpentinen ud i Kobberkolben C, som opvarmes ved Ildstedet D. Terpentinen afgiver Dampe, som gaar over i det proptrækkerformede Rør, hvor Dampene fordraabes, idet de afkøles af koldt Vand, som omgiver Røret; derefter op- samles Vædsken (Terpentin- olie) i Karret E. Den Vædske, der bliver tilbage i Kolben C, størkner ved Afkøling til en smuk, gul Masse, der sælges under Navn af Harpiks. Baade Trækul og Trætjære samt Terpentin er dog tilsammen ikke saa værdifulde, at det kan betale sig at fremstille dem i Storindustrien. Men for- uden disse Produkter, dannes der forskellige andre Stoffer, navnlig Eddike, Træspiritus og Trægas. Alle disse Stoffer gaar tabt ved Forkulning i Miler. I vore Dage har man anlagt store Fabrikker, hvis Opgave er at fremstille de flygtige Stoffer, medens Kul og Tjæren er Biprodukter. Som Raamateriale anvendes bedst Bøgetræ, men man benytter ogsaa Træaffald, f. Eks. Sav- smuld. Forkulningen foregaar i Jernretorter (Fig. 130). Tråestykkerne anbrin- ges i en Traadkurv, der skydes ind i Retorten B, som derefter lukkes. Op- hedningen sker langsomt og ved temmelig lav Varmegrad, da man paa den Maade faar mest af de flygtige Bestanddele. Begge Retorter opvarmes fra Ildstedet c. Dampene undviger gennem Røret e, der er indrettet saaledes, at det kan aabnes bagfra, naar det skal renses; fra e gaar Dampene gennem en Række Kobberrør /, som ligger i en Beholder med koldt Vand. I f fordraa- bes Dampene dels til Raa- eddike og Tjære, dels gaar de som Trægas, der er en Blanding af Brint, Metan, Kulilte og Kultveilte gen- nem Rørene g, h og i ned til Ildstedet, hvorde brænd- bare Luftarter benyttes som Brændsel, og man sparer saaledes Kul. Raaeddiken ogTjæren skillersig i to Lag. Trætjære anvendes til Imprægnering af Træværk for at modvirke For- raadnelse af dette, til Tjæring af Tovværk, Skibe, Tagpap og Murværk. Fig. 130. (Ost: Chern. Technologic.)