Kemien I Menneskets Tjeneste

KUL 127 blandes og derefter føres gennem i ned i Samlekarret k. Herfra besørger Pumpen ki Opløsningen op til Filtrerpressen Z; Urenhederne filtreres fra, og den klare Opløsning opsamles i Karret m, hvorefter den inddampes i flade Jernpander, der indvendig er belagt med Kobberplader, da Kobber er meget mere modstandsdygtigt over for Syrer end Jern. Man faar da Kalkiumacetat som et graaligt Stof. Det er navnlig Amerika, der fremstiller store Mængder af dette; derfra udføres det til andre Lande, især til Tyskland, som paa Grund af den store kemiske Industri, det efterhaanden har skabt sig, har Brug for meget mere Eddikesyre, end det selv kan producere. Af Kalkiumacetat udvindes Eddikesyren ved Destillation med Svovlsyre (Brintsulfat), som omsætter sig med Kalkiumacetat til Kalkiumsulfat og Eddikesyre (Brintacetat): Kalkiumacetat -j- Brintsulfat = Brintacetat -j- Kalkiumsulfat; og da Eddikesyren er meget flygtigere end Svovlsyre, bortdamper den (se S. 45) sammen med Vandet; Destillationen maa foregaa i en Kedel, der er forsynet med en Rører, som hele Tiden holdes i Bevægelse. Paa denne Maade fremstiller man en Eddikesyre, der indehol- der 25—30 pCt. Vand samt noget Svovlilte og for- skellige organiske Stoffer. Denne Eddikesyre renses yderligere ved Destillation, der kan foregaa i et Apparat som Fig. 132. I Kedelen A, som er af Støbejern og indvendig beklædt med ildfaste, tætte Sten, fyldes Eddikesyren, og Kedelen opvarmes med Vanddamp, der ledes ind i den gennem det spiralsnoede Damprør. Gennem B gaar Dampene ind i Taarnet C, der enten er opbygget helt af Sten eller dannet af Kobberblik med indlagte Sten eller Porcelænsplader; i C udskilles en Del af Vandet og de fremmede Stoffer og løber derefter gennem J tilbage til A. Dam- pene passerer derefter Køle- apparatet D, gaar gennem F til Køleapparatet G, hvorefter den rene Eddikesyre opsamles i H. Eddikesyre (se Afsnittene „Næ- ringsstoffer*1 og „Beklædnings- stoffer**) har meget stor Be- tydning i den kemiske Indu- stri; desuden benyttes den som Spiseeddike, men man Fig. 132. (Ost. Chem. Technologic.)