Kemien I Menneskets Tjeneste

KUL 129 ned til Bunden af Mosen, og der gaar derfor Tørvejord til Spilde, dels faar man en meget uensartet Tørv, idet de forskellige Lag giver Tørv af forskellig Beskaffenhed. Den yngste Tørvejord giver en lys, let Tørv, der er løs og sejg, og som kun svinder lidt ved Tørring; den ældste Tørvejord giver en sort, tung Tørv, der er tæt og sprød, og som svinder meget ved Tørring. Alligevel anvendes Tørveskæring ret almindeligt, særlig her i Landet. En mere ensartet Tørv faar man ved at blande Tørvemasse fra Lagene i alle Dybder og derefter ælte denne; bagefter maa Tørvene saa formes. Æltningen Fig. 133. kan foregaa ved, at Arbejderne gennemtræder Tørven med Benene eller den æltes ved Maskinkraft; der kan tilsættes Vand, hvilket altid er nødvendigt, naar der ikke anvendes Maskine, og man faar da Æltetørv; dersom der ikke er tilsat Vand, faar man Pressetørv. Fig. 133 viser en Maskine til Fremstil- ling af Tørv. Ved Hjælp af Valsen K hæves Tørvemassen op og fyldes i Tragten T, hvorfra den føres videre ned i Cylinderen, findeles og presses ud i flere glatte Strænge. Disse Strænge føres afsted paa Brædder og skæres ud til Tørv af Traadrammen G. En saadan Maskine kan daglig præstere 60000 til 100000 Tørv, naar den arbejder med 5 Hestes Kraft. Tørv har i Forhold til den Plads, de fylder, og da de tillige indeholder meget Vand, kun ringe Varmeværdi; for gode Tørv er Varmeværdien dog meget større end for Træ. Sammensætningen af vandfri Tørv er: Kulstof Brint Ilt Kvælstof Aske 40—60 pCt. 4—6 pCt. 25—35 pCt. 1—6 pCt. 1—15 pCt. Rasmussen: Kemien i Menneskets Tjeneste 9