Kemien I Menneskets Tjeneste
Forfatter: Hans Rasmussen
År: 1910
Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag
Sted: København og Kristiania
Sider: 482
UDK: 66(042)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
KUL
135
bach at løse dette Spørgsmaal. Auer, som er Opfinderen af Gasglødenettet,
hvortil han anvendte Forbindelser af sjældne Metaller, navnlig Cerium og
Lantan, opdagede ved Arbejdet med disse, at en Legering (Metalblanding) af
Jern med et saadant Metal ved Berøring med en Knivspids eller en anden
Staalgenstand fremkaldte stærke Gnister, som med Lethed kunde antænde
brændbare Dampe eller Lampevæger, der var fugtet med brændbare Vædsker.
Ved Hjælp af en saadan Metallegering, som anbringes inden for Grubelam-
pens Traadnet, kan Arbejderen, blot ved at trykke paa en Knap, tænde
Lampen; et Stykke Staal slaar da imod Legeringen og giver den nødvendige
Tændingsgnist.
En anden Eksplosionsfare frembyder den store Mængde af Kulstøv, der
fremkommer ved Brydningen. Ofte kan Kulstøvbunker antændes af sig selv.
Paa Grund af den store Overflade, de har, tilsuger de en Mængde Luft, som
fortættes omkring Kulkornene; herved kan der udvikles saa stærk Varme, at
det let antændelige Kulstøv bryder i Brand og foraarsager Grubebrand eller
Eksplosioner. Kulstøvet bekæmper man ved Befugtning med Vand (Fig. 138).
Sammensætningen af Stenkul kan være noget forskellig; de ældste og
bedste Stenkul er Antracit. Nedenstaaende Tabel viser Sammensætningen i
pCt. af aim. Stenkul, westfalske og engelske Antracit:
Kulstof Brint Ilt Kvælstof Svovl Aske Vand
Stenkul 73—84 3—6,5 4,5—21 0,5 —2,3 0,5—5,5 1—8,5 0—9
Westf. Antracit... 85—87 2 0,5—1,5 2—4 4-5,5 3,5—4
Engelske Antracit. 91—93 3—3,5 2-3,5 0,5—1 1—1,5
Efter Sammensætningen og Beskaffenheden kan man ogsaa dele Stenkul
i: Magre Kul, fede Kul og Gaskul.
Magre Kul, hvortil Antracit hører, brænder med kort Flamme uden at
sode og ryge, og de er vanskelige at faa Ild i; ved Ophedning uden Luftens
Adgang giver de kun lidt Gas, men rigelig Koks; Koksene er sprøde.
Fede Kul eller Kokskul soder ved Forbrænding; de giver ogsaa som
Regel lidt Gas og rigelig Koks, men Koksene sintrer sammen til en fast,
haard Masse.
Gaskul brænder med lang, noget sodende Flamme; de giver ved Op-
hedning rigelig Gas, men forholdsvis lidt Koks.
Kulstøv og Kulpulver, som man faar i stor Mængde ved Brydningen, er
vanskelige at sælge og omdannes derfor til Koks eller Briketter. Til Briket-