Kemien I Menneskets Tjeneste

Forfatter: Hans Rasmussen

År: 1910

Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag

Sted: København og Kristiania

Sider: 482

UDK: 66(042)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 502 Forrige Næste
136 KUL fremstilling blandes Kulstøvet med Beg, og Blandingen presses i Forme under stærkt Tryk. Briketter fremstilles ogsaa af Brunkul og Tørv. Kendskab til Stenkullene naar langt tilbage i Tiden. Kineserne skal alle- rede i Oldtiden have anvendt Kul som Brændstof, og i nogle engelske Kul- gruber har man fundet Stenværktøj, hvad der kunde tyde paa, at man her har kendt Kullene, før man kendte til Jern. I England omtales allerede i det 9de Aarhundrede, at Kul anvendtes til Brændsel, og fra det 12te Aarh. blev Stenkul en vigtig Handelsartikel, der ikke lod sig fortrænge fra Markedet, skøndt Londons Byraad endnu i det 14de Aarh. forbød Folk at anvende Kul, da de derved forpestede Luften. Aar 1740 begyndte man at anvende Kul til Udsmeltning afjern, og fra den Tid bliver Kulproduktionen større og større fra Aar til Aar, indtil den i de seneste Aar har naaet en næsten svimlende Højde. Efterfølgende Tabel viser de vigtigste Landes Kulproduktion angivet i Millioner Tons (1 Ton er 1000 Kilogram). 1860 1885 1904 De forenede Stater 15 97 315 England 86 162 232 Tyskland 19 74 170 Østrig-Ungarn 4 20 39 Frankrig 8 19 34 Belgien 10 17 22 Rusland — 4 19 Japan — 1 10 Australien — 3 7 Spanien — 1 3 Den samlede Verdensproduktion var i 1875 knap 300 Millioner Tons, medens den nu er over 1000 Millioner; heraf producerer de forenede Stater 4—500 Millioner, England ca. 300 og Tyskland 200 Millioner. Med Nutidens stærke Produktion er der Fare for, at Kulminerne engang i en ikke uover- skuelig Fremtid skal tømmes; man har beregnet, at den Tid for de forskel- lige Lande vil indtræffe om 200 til 800 Aar. Ganske vist findes der endnu uhyre Kulmarker i Kina, men alligevel maa det Tidspunkt indtræffe, da Nu- tidens vigtigste Energikilde er opbrugt, og Menneskeheden maa da allerede i Tide se sig om efter andre Energikilder. I vore Dage udnytter vi allerede i stor Maalestok det rindende Vands Kraft, der omsættes til Elektricitet; i ringere Grad udnyttes Vindkraften; mulig kan man ogsaa tænke sig, at man kan naa til direkte at udnytte Solstraaler som Energikilde, ikke at tale om, at man i Jordens Indre kan finde nye Stoffer, som maaske helt kan erstatte Kullene.