Kemien I Menneskets Tjeneste
Forfatter: Hans Rasmussen
År: 1910
Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag
Sted: København og Kristiania
Sider: 482
UDK: 66(042)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
136
KUL
fremstilling blandes Kulstøvet med Beg, og Blandingen presses i Forme under
stærkt Tryk. Briketter fremstilles ogsaa af Brunkul og Tørv.
Kendskab til Stenkullene naar langt tilbage i Tiden. Kineserne skal alle-
rede i Oldtiden have anvendt Kul som Brændstof, og i nogle engelske Kul-
gruber har man fundet Stenværktøj, hvad der kunde tyde paa, at man her
har kendt Kullene, før man kendte til Jern. I England omtales allerede i det
9de Aarhundrede, at Kul anvendtes til Brændsel, og fra det 12te Aarh. blev
Stenkul en vigtig Handelsartikel, der ikke lod sig fortrænge fra Markedet,
skøndt Londons Byraad endnu i det 14de Aarh. forbød Folk at anvende Kul,
da de derved forpestede Luften. Aar 1740 begyndte man at anvende Kul til
Udsmeltning afjern, og fra den Tid bliver Kulproduktionen større og større
fra Aar til Aar, indtil den i de seneste Aar har naaet en næsten svimlende
Højde. Efterfølgende Tabel viser de vigtigste Landes Kulproduktion angivet
i Millioner Tons (1 Ton er 1000 Kilogram).
1860 1885 1904
De forenede Stater 15 97 315
England 86 162 232
Tyskland 19 74 170
Østrig-Ungarn 4 20 39
Frankrig 8 19 34
Belgien 10 17 22
Rusland — 4 19
Japan — 1 10
Australien — 3 7
Spanien — 1 3
Den samlede Verdensproduktion var i 1875 knap 300 Millioner Tons,
medens den nu er over 1000 Millioner; heraf producerer de forenede Stater
4—500 Millioner, England ca. 300 og Tyskland 200 Millioner. Med Nutidens
stærke Produktion er der Fare for, at Kulminerne engang i en ikke uover-
skuelig Fremtid skal tømmes; man har beregnet, at den Tid for de forskel-
lige Lande vil indtræffe om 200 til 800 Aar. Ganske vist findes der endnu
uhyre Kulmarker i Kina, men alligevel maa det Tidspunkt indtræffe, da Nu-
tidens vigtigste Energikilde er opbrugt, og Menneskeheden maa da allerede
i Tide se sig om efter andre Energikilder. I vore Dage udnytter vi allerede
i stor Maalestok det rindende Vands Kraft, der omsættes til Elektricitet; i
ringere Grad udnyttes Vindkraften; mulig kan man ogsaa tænke sig, at man
kan naa til direkte at udnytte Solstraaler som Energikilde, ikke at tale om,
at man i Jordens Indre kan finde nye Stoffer, som maaske helt kan erstatte
Kullene.