Kemien I Menneskets Tjeneste

KUL 137 Koks. Stenkul egner sig ikke altid som Brændselsmateriale, fordi de soder og indeholder mange luftformige Stoffer; til Udsmeltning af Metaller f. Eks. kan Stenkul ikke godt anvendes. Hertil benyttede man derfor i tid- ligere Tid Trækul, og i skovfattige, men moserige Egne har man ogsaa anvendt Tørvekul. Men den hurtige Fremgang i Metalindustrien har umuliggjort ude- lukkende Anvendelse af Trækul, da Prisen er for høj, og de ikke kan skaffes i tilstrækkelig Mængde; man har da maattet skaffe sig et andet Brændstof, nemlig Koks. Gasværkernes Koks kan langtfra tilfredsstille Efterspørgselen; desuden egner de sig daarligt til Metaludsmeltning, fordi de fremstilles af Gaskul og i smaa Retorter og derfor bliver mindre tætte og faste end de Koks, der fremstilles i Koksværkernes store Retorter. I vore Dage er det langt den største Koksmængde, der fremstilles i Koksværkerne; i Tyskland er det saaledes 4/s af den samlede Koksproduktion, medens Gasværkerne kun producerer Vs. Foruden i Metalværkerne anvendes Koks til Fremstilling af Kraftgas, i Kalk- og Cementovne samt allevegne, hvor der kræves sodfrit Brændsel. Da Stenkul svinder ved Omdannelse til Koks, maa Koksene indeholde flere pCt. Aske, end Kul indeholder; askefri Koks bestaar af: Kulstof Brint Ilt Kvælstof 94—96 pCt. 1 pCt. 2Va pCt. 1 pCt. De bedste Koks fremstilles af Kokskul. Magerkul duer ikke til Koks- fremstilling, da de give sprøde Koks, som ikke sintrer sammen. Retorternes Indretning har stor Indflydelse paa Koksenes Beskaffenhed; jo højere Kul- laget i Ovnen er, jo stærkere og hurtigere der ophedes, desto fastere og tættere bliver Koksene; Tjæren og de kulrigeste Kulbrinter, der dannes ved Ophedningen, maa helst hindres i at gaa bort, saa at de medvirker til Dan- nelsen af Koks. I Koksovnene behøver man ikke at benytte hele Kulstyk- ker; Kulpulveret, som vanskelig kan sælges, giver, naar det i vaad Tilstand fyldes i Ovnene, bedre Koks end hele Kul. I mange ældre Koksværker lægger man kun an paa at vinde Koks; Gas og Tjæredampene ledes hen til Fyrstedet, og hvad der ikke gaar med som Brændsel til Ophedningen af Koksovnene, gaar bort gennem Skorstenen. I England og de forenede Stater lader endnu de 90 pCt. af samtlige Koks- værker — tro imod den gamle Fordom, at det er uforeneligt med Fremstil- ling af gode Koks at indvinde Biprodukter — alle Biprodukter gaa tabt. I andre koksproducerende Lande, navnlig Tyskland, lægger man megen Vægt paa tillige at indvinde de værdifulde Biprodukter, Ammoniak og Tjæreolie; Anlægget af Værket bliver da en Del dyrere, men det betaler sig godt. Fig. 139 viser et Snit af en moderne Koksovn. Denne er sammensat af flere Rækker Ovne, hvorimellem der findes Varmekanaler. Den venstre Del