Kemien I Menneskets Tjeneste

138 KUL af Snittet viser en Varmekanal df og den højre Del en Ovn O. Ovnene er nedliggende, ca. 10 Meter lange, 2 Meter høje og Va Meter brede; de maa nemlig ikke være bredere, end at de let kan blive helt gennemvarmede. Brændgassen ledes ind gennem Hovedrøret a, som grener sig i flere Siderør b, hvorfra Brændrørene c og Ci udgaar; disse Rør er forsynet med Bræn- dere, der ligesom Gaslamper tilsuger Luft nedenfra. De varme Forbrændings- produkter fra den brændende Gas fordeles nu mellem indmurede Tunger i Fig. 139. Varmekanalen df, gaar opefter til g og derfra nedefter gennem h ind i Længdekanalen i, der ligger under Ovnen; derfra føres den varme Luft gennem m ud i Trækkanalen n, der enten fører den ud til Skorstenen, eller Luften benyttes først til at opvarme en Dampkedel eller lignende. Kullene køres i Vogne oven paa Ovnene hen til Indfyldningsaabningerne k. De luft- formige Stoffer gaar op gennem l til den runde Fortætter, hvor største Delen af Tjæren fordraabes; de ikke fordraabede Dele suges ved en Slags Pumpe videre gennem et Vadskeapparat, hvor Resten af Tjæren samt Ammoniakken afgives, medens Gassen ledes ind i en Gasklokke og derfra til Røret a. Naar Ophedningen af Ovnen er tilendebragt, aabnes Forpladen p, de glødende Koks stødes ud og afkøles straks ved Sprøjtning med koldt Vand, og der staar da en mægtig Damp op omkring Koksværket.