Kemien I Menneskets Tjeneste

VARMEVÆRDI OG VARMEGRAD 139 Varmeværdi og Varmegrad. Naar der foregaar en kemisk Omsætning mellem to eller flere Stoffer, sker der altid en Varmevirkning (Varmetoning), der som oftest bestaar i, at der udvikles Varme. Dette kan vi let vise ved et saa simpelt Forsøg, som naar vi i et Prøveglas overhælder et Stykke Magnium eller Zink med lidt Saltsyre; vi mærker da, at Glasset bliver varmt. Ved en Mængde af de ke- miske Omsætninger, der foregaar i det daglige Liv, iagttager vi let, at der frigøres Varme, saaledes ved enhver Forbrænding, ogsaa den Forbrænding, der foregaar i os selv, og som bevirker, at vort Legemes Varmegrad ligger betydeligt over Luftens; naar man læsker Kalk, sker der en meget stærk Varmeudvikling, idet Kalkiumiltet forbinder sig med Vandet til Kalkium- hydroxyd. Der er dog ogsaa kemiske Omsætninger, som foregaar under større eller mindre Varmeforbrug; saadanne Omsætninger kan ikke gaa af sig selv, men det er nødvendigt at tilføre Varme. Den udviklede eller forbrugte Varmemængde maales i Kalorier (S. 18). En Kalorie er den Varmemængde, der kræves for at opvarme 1 Kilogram Vand 1 Grad (°). Dersom 1 Kilo- gram Vand skal opvarmes fra 0° til 100°, kræves altsaa hertil 100 Kalorier, og skal Vandet ved 100° forvandles til Vanddamp ved samme Varmegrad, udkræves der en endnu langt større Varmemængde, nemlig 536 Kalorier. I den kemiske Videnskab er det af stor Betydning at kende Varme- toningen ved Dannelsen af de forskellige Forbindelser; heraf kan man ofte beregne, hvorledes en Omsætning vil gaa for sig. Ved almindelig Temperatur sker der i Reglen den Omsætning, hvorved der frigøres den størst mulige Varme, eller hvorved der i hvert Fald frigøres og ikke forbruges Varme; hvis man derimod tilfører Varme, og Omsætningen kommer til at foregaa ved høj Temperatur, gaar den gærne den modsatte Vej. Dette ser vi af nogle Eksempler; dersom man antænder en Blanding af Ilt og Brint, forener de to Grundstoffer sig til Vand under stor Varmeudvikling; men hvis man opheder Vanddamp stærkt, spaltes denne delvis til Ilt og Brint. Kalkbræn- ding er et Eksempel paa det samme Forhold; naar Kalkiumilte forbinder sig med Kultveilte til Kalkiumkarbonat, sker der en Varmeudvikling, men ved den høje Temperatur, som hersker i Kalkovnen, spaltes Kalkiumkarbonat til Kalkiumilte og Kultveilte, skøndt der altsaa forbruges Varme ved denne Om- sætning. At finde Varmetoningen ved de forskellige kemiske Omsætninger har været et Arbejde, der har krævet mange vanskelige Eksperimenter og stor Omhu og Nøjagtighed. De Kemikere, der paa dette Omraade har ind- lagt sig størst Fortjeneste, er Danskeren Julius Thomsen (født 1826, død 1909) og Franskmanden Berthelot (f. 1827, d. 1907). Men ikke blot i den videnskabelige Kemi har Undersøgelserne over Varmetoningen haft stor Betydning, ogsaa i det praktiske Liv spiller disse