Kemien I Menneskets Tjeneste

_____________________________ 140 ______ ________ _____________ ______ ___________ VARMEVÆRDI OG VARMEGRAD __________________________________________________________________________ Undersøgelser en stor Rolle, navnlig da i Brændstoffernes Kemi. Naar man anskaffer Brændselsmateriale til en vis Pris, maa man vide, om det nu er økonomisk at anvende dette Brændsel, eller om det maaske i Virkeligheden var mere besparende at anvende et dyrere eller et billigere Brændstof. For at kunne afgøre dette Spørgsmaal maa man kende de forskellige Brænd- stoffers Varmeværdi, d. v. s. den Varmemængde, der frigøres, naar 1 Kilo- gram af Brændstoffet forbrænder fuldstændigt. Denne Varmeværdi er højst forskellig for de forskellige Stoffer, den er f. Eks. for: Rent Trækul............. ................... Brint.................... Kulilte................... Metan.................... 8000 Kalorier 29000 2400 13000 — Vi forudsatte, at Forbrændingen var fuldstændig; dersom den ikke er det, bliver den frigjorte Varmemængde mindre. Naar Kul saaledes kun brænder til Kulilte, frigøres der ikke mere end 2400 Kalorier; men Kulilten kan jo ogsaa selv brænde og derved atter frembringe Varme. For de urene Brændstoffer, som man i Praksis benytter, bliver Varmeværdien ret forskel- lig; først og fremmest kommer det an paa, hvor meget Kulstof og Brint, der er i Brændselet, desuden spiller det en ret stor Rolle, hvorledes Kulstof og Brint er til Stede i Brændselet, om det er frit Kulstof eller Kulstof i kemiske Forbindelser; endelig har Vandindholdet og Askemængden meget at sige; begge Dele har slet ingen Varmeværdi, men forbruger tvertimod Varme, idet de opvarmes til den Varmegrad, der fremkommer ved Forbrændingen, og da hertil kommer, at Vandet maa fordampe, bliver Varmeforbruget let temmelig stort. For de almindeligste faste Brændstoffer gælder omtrentlig følgende Varmeværdier: Træ .................. 3000 Kalorier Tørv.................. 3—4000 — Brunkul............... 4—5000 Stenkul................ 6—8000 — Koks.................. 7—7500 — Den Varmemængde, der frigøres ved Forbrændingen, bliver naturligvis den samme, hvad enten Forbrændingen foregaar i ren Ilt eller Luft, naar den blot er fuldstændig. Derimod forholder det sig ikke saaledes med Forbræn- dingstemperaturen (S. 18), hvad vi let vil indse af efterfølgende. Samme Varmemængde opvarmer ikke lige store Vægtmængder af forskellige Stoffer til samme Varmegrad; vi har sagt, at 1 Kalorie kan opvarme 1 Kilogram Vand 1°; er der Tale om andre Legemer, faar vi helt andre Temperaturer; 1 Kalorie kan saaledes opvarme 1 Kilogram Vanddamp 2° ved lavere Varme-