Kemien I Menneskets Tjeneste

LUFTGAS, VANDGAS, ACETYLENGAS 145 Benytter vi Koks, faar vi en Blanding af lige Rumfang Kulilte og Brint; efter Vægtforhold indeholder 1 Kilogram af denne Blanding, som kaldes Vandgas, Vis Kilogram Brint og 14/is Kilogram Kulilte. Varmeværdien af Vandgas er altsaa 4000 Kalorier, og Forbrændingstemperaturen kan beregnes til ca. 2000°. Til Fremstilling af 1 Kilogram Vandgas kræves 2/s Kilogram Kulstof (Varmeværdi 3200 Kalorier). Vi ser heraf, at Vandgas har større Varmeværdi end den tilsvarende Mængde Kul; det er da naturligt, at Vand- gas maa opstaa under Varmeforbrug. I Virkeligheden er dette Varmeforbrug meget stort. Naar man fylder en Generator med Koks eller Antracit og op- heder Brændselet til den Temperatur, der kræves for at fremstille Vandgas, viser det sig, at ganske kort Tid efter, at man har ført Vanddamp ind i Ovnen, synker Temperaturen i denne stærkt. Denne lavere Varmegrad be- virker, at der foruden Kulilte og Brint tillige dannes Kultveilte, og man faar da en Vandgas, som har ringere Varmeværdi og ikke kan give saa høj For- brændingstemperatur. Man holder derfor op med at tilføre Vanddamp og op- heder atter Ovnen. Ophedningen foregaar ved, at man blæser Luft ind, hvor- ved en Del af Kullene brænder; og man kan nu vælge to Udveje, enten at lade Kullene brænde til Kultveilte, som gaar bort, eller til Kulilte. I det første Tilfælde bliver Ophedningen stærkere; i det andet Tilfælde faar man Luftgas, som kan opsamles og anvendes. Som oftest vælger man det sidste og fremstiller Vandgas skiftevis med Luftgas. Til Fremstilling af ren Vand- gas kan man kun benytte rent Brændsel, enten Koks eller Antracit, og det bliver saa endda nødvendigt at rense Gassen, før den skal benyttes. Da det oftest gælder om at faa Vandgas, der hele Tiden har samme Sammensæt- ning, opsamler man den først i en Beholder (Gasklokke); i modsat Fald faar man Vandgas, der snart indeholder mere, snart mindre Kultveilte, alt eftersom Gassen er fremkommen lige i det Øjeblik, man begynder at blæse Vanddamp ind i Generatoren eller paa et senere Tidspunkt. Fig. 143 fore- stiller et Vandgasværk, hvor der udelukkende fremstilles Vandgas og ikke skiftes med Luftgas. Kullene fyldes ind i Generatoren ovenfra; forneden er Generatoren lukket med lufttætte Døre, som kan aabnes, naar man skal ud- tage Aske og Slagge. Ved Ophedning af Generatoren holdes Klappen 5 aaben, men Gasventilerne 9 lukkes, for at der ikke skal være Forbindelse mellem Generatoren og Gasbeholderen. Ved Hjælp af et Blæseapparat, som drives ved Damp eller Elektricitet, blæses Luft gennem Ledningen 2 og Luft- ventilen 3 op under Risten 4. Kullene ophedes, idet en Del af dem brænder til Kultveilte, som sammen med Kvælstoffet undviger gennem 5 op i Skor- stenen 6 og derfra ud i det fri. Skorstenen har foroven en Udvidelse med en Gnistfanger 7, som skal tilbageholde de Smaadele af glødende Koks, der rives med af Luftstrømmen. Naar Kullene har faaet den nødvendige Ophed- ning, lukkes Ventilen 3 og Generatorklappen 5; derefter aabnes f. Eks. den Rasmussen: Kemien i Menneskets Tjeneste 10