Kemien I Menneskets Tjeneste

144 LUFTGAS, VANDGAS, ACETYLENGAS glødende Kul, og der dannes Kulilte. Da Lufttilførselen til Kakkelovnen som oftest er meget rigelig, brænder Kulilten oven over Kullene med smuk blaa Flamme. Dersom man paa denne Maade vil fremstille Kulilte for at anvende den som brændbar Gas, maa man derfor sørge for, at der ikke gennem Risten indføres saa megen Ilt, at der kan blive fri Ilt i den Luft, der naar op gennem Kullene; Kulilten kan da ikke brænde af Mangel paa Ilt. Dette opnaar man ved at benytte særlige Ovne, Generatorer; saadanne Ovne anvendtes første Gang i Aaret 1839 af Bischof i Mägdesprung i Tyskland. Ovnen er dyb, saaledes at man faar et højt Kullag i den; forneden ind- blæses Underskud af Luft („Primærluften"), der med de nederste Kul danner Kultveilte, som derefter reduceres, idet den strømmer op gennem de hvid- glødende Kul. Betingelsen, for at al Kultveilten omdannes til Kulilte, er, dels at Kullaget er tilstrækkelig højt, dels at Kullene er meget stærkt opvarmet. Dersom man benytter Koks, som jo ingen luftformige Bestanddele indeholder, og Omsætningen er fuldstændig, skulde man faa en Gasblanding, Luftgas, der bestaar af 2/s Kvælstof og Vs Kulilte; idet Ilten først forbinder sig med Kullene til Kultveilte, som derefter omdannes til Kulilte, bliver Rumfanget dobbelt saa stort; naar nu Primærluften indeholder 1 Del Ilt og 4 Dele Kvæl- stof, maa Luftgassen være sammensat af 2 Dele Kulilte og 4 Dele Kvælstof. I Praksis indeholder Luftgas dog altid noget Kultveilte. Tillige indeholder den andre Luftarter, naar den, hvad der oftest er Tilfældet, ikke fremstilles af rene Koks, men af Stenkul, Brunkul eller Tørv. Luftgassen, som ogsaa kaldes Generatorgas, ledes fra Generatoren hen til Ovnen, hvor den blandes med frisk Luft („Sekundærluften") og derefter forbrændes. Luftgassen er af ringere Varmeværdi end det faste Brændstof, man benytter til Luftgasfremstilling, da der hertil er benyttet Varme, som er taget fra Brændstoffet. Det gælder derfor om, at der ikke gaar for meget af denne Varme tabt, idet Luftgassen gaar hen til Ovnen, men at den saavidt muligt naar herhen med omtrent den Varmegrad, som den har, idet den for- lader Generatoren. Desuden sørger man for, at Sekundærluften ikke bevirker for stærk Afkøling i Ovnen, idet man først lader den strømme igennem en Regenerator (S. 142). Hovedfordelen ved Fyring med Luftgas fremfor ved di- rekte at fyre med det faste Brændstof er da, at man faar en fuldstændig Forbrænding og derfor en større Nyttevirkning af Brændselet. Varmeværdien af ren Luftgas er 800 Kalorier; teoretisk skulde Luftgas ved Forbrænding give en Temperatur af ca. 1500°. Vandgas. Dersom man opvarmer Kul til 1000° eller derover i en Strøm af Vanddamp, foregaar følgende kemiske Omsætning: Vand -j- Kul = Kulilte Brint.