Kemien I Menneskets Tjeneste

Forfatter: Hans Rasmussen

År: 1910

Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag

Sted: København og Kristiania

Sider: 482

UDK: 66(042)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 502 Forrige Næste
LUFTGAS, VANDGAS, ACETYLENGAS 149 er indrettet som i Vandgasværket; fra Vadskeren strømmer den igennem en „Køler", d. v. s. en Cylinder, der er forsynet med en Mængde lodrette Rør, hvorigennem Vand og Gas strømmer, hver i sin Retning. I Vadskeren og Køleren befries Gassen for Tjære og andre Urenheder; disse samles paa Bunden og ledes gennem et Rør t ned til en Tjærebeholder, medens Gassen føres gennem Røret g ind i Gasklokken og er nu færdig til at gaa ud til Forbrugerne. Kraftgas. Dersom man ikke har Brug for et særlig rent Brændsel eller en særlig høj Varmegrad, men kun ønsker at udnytte enten Koks A Generator med Indfyldningstragt h. B Dampkedel med Damprør ned til Ventilen m; naar denne aabnes, river Dampstraalen Luft med sig, som føres ind sammen med Dampen under Risten i Generatoren; Luften har først gennemstrømmet Regeneratoren C, hvor den opvarmes noget. Paa Damprøret sidder en Ventil, der ved en Kæde staar i Forbindelse med Gasklokken F', naar Klokken er fyldt med Gas, lukkes Ventilen automatisk og standser baade Damp- og Lufttilførsel til Generatoren. Kraftgassen strømmer fra Generatoren gennem Regeneratoren C, Vadskeren D og Tørrenseren E ind i Klokken, hvorfra den ledes bort gennem Røret G. Ren- seren er en Kasse, der er forsynet med Mellembunde af Tremmeværk, og paa disse ligger der et tyndt Lag Savsmuld. eller urene Brændstoffer, f. Eks. Tørv, Brunkul og Stenkul paa den fordel- agtigste Maade til at drive Motorer eller til anden Fyring, fremstiller man hverken Luftgas, som har ringe Varmeværdi, eller den meget dyre Vandgas, men en Blanding af begge, Kraftgas. Fremstillingsmaaden bliver langt simp- lere, naar man samtidig kan blæse baade Luft og Vanddamp ind i Genera- toren. Vi har tidligere set, at naar 1 Kilogram Kul omdannes til Luftgas (brænder til Kulilte), frigøres der 2400 Kalorier; til Fremstilling af Vandgas forbruges der for samme Kulmængde 2300 Kalorier. Heraf kan vi se, at Varmeudviklingen er lidt større end Varmeforbruget, og Omsætningen, hvor- ved Luftgas og Vandgas samtidig dannes, maa da kunne gaa, naar man blot passer, at den Blanding af Luft og Vanddamp, der blæses ind i Generatoren,