Kemien I Menneskets Tjeneste

Forfatter: Hans Rasmussen

År: 1910

Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag

Sted: København og Kristiania

Sider: 482

UDK: 66(042)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 502 Forrige Næste
* 150 LUFTGAS, VANDGAS, ACETYLENGAS indeholder passende Mængder af begge Dele. I heldigste Tilfælde, og naar man benytter rent Brændsel, kan man faa en Luftblanding, der i 100 Rum- fang indeholder 45 Rumfang brændbare Luftarter (Brint og Kultveilte) og 55 Rumfang Kvælstof og Kultveilte. Som oftest er Sammensætningen langt ringere, idet man benytter daarligere Brændsel. Kraftgas har langt mindre Varmeværdi end Vandgas, men betydelig større Varmeværdi end Luftgas. Den anvendes især til Motorer, og der kræves da en omhyggelig Rensning, der foregaar paa lignende Maade som ved Vandgas, idet Gassen ledes igennem en „Vadsker" og en „Renser" (Fig. 145). Man kan gøre et Kraftgasanlæg langt simplere, naar man ikke opsamler Gassen i en Beholder, men sætter Ledningen fra Renseren direkte i For- bindelse med en Sugekolbe paa Gasmotoren. Motoren suger Blandingen af Damp og Luft ind i Generatoren og suger Gassen gennem Vadsker og Ren- ser; man kalder da Gassen for Sugegas og Motoren en Sugegasmotor. Acetylengas. Kulstof forener sig vanskeligt direkte med Brint; dog lykkes det, naar man leder Brint ind i den elektriske Lysbue at faa dannet en Kulbrinte, Acetylen. Acetylenen er meget kulrig, idet den indeholder paa hver Vægtdel Brint 12 Vægtdele Kulstof, medens Metan kun indeholder 3 Vægtdele Kulstof til samme Brintmængde. Den store Kulmængde i Acetylen er Skyld i, at denne Luftart brænder med stærkt sodende Flamme; dersom man sørger for at tilføre tilstrækkelig Luft, udsender den ved Forbrænding et blændende hvidt Lys. Acetylen kan ogsaa fremstilles ad anden Vej end direkte af Bestanddelene; lettest faar man den ved at overhælde Kalkium- karbid (en Forbindelse af Kalkium og Kulstof) med Vand, hvorved dannes Acetylen og Kalkiumhydroxyd: Kalkiumkarbid -f- Vand = Kalkiumhydroxyd -j- Acetylen Kalkium, Kulstof Brinthydroxyd Brint, Kulstof Davy skal være den første, der har opdaget Acetylen; han forsøgte at fremstille Kalium ved at ophede en Blanding af Vinsten*) og Kulpulver, og han har da rimeligvis faaet urent Kaliumkarbid, som ved Tilsætning af Vand gav Acetylen. 1862 fremstillede Berthelot Acetylen ved direkte For- ening af Kulstof og Brint i den elektriske Lysbue, og samme Aar paaviste Wöhler, at man kunde fremstille Acetylen afVand og Kalkiumkarbid. Endnu havde Acetylen nærmest teoretisk Interesse, og det endog en forholdsvis stor, da den kan tjene som Udgangspunkt for Fremstilling af en Mængde organiske Stoffer direkte af Grundstofferne; men der skulde hengaa endnu en Menneskealder, før Acetylen kunde faa praktisk Betydning, idet Raa- stoffet Kalkiumkarbid blev et forholdsvis billigt Stof. Det blev Moissan, der *) Vinsten er et Kaliumsalt af Vinsyren.