Kemien I Menneskets Tjeneste

Forfatter: Hans Rasmussen

År: 1910

Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag

Sted: København og Kristiania

Sider: 482

UDK: 66(042)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 502 Forrige Næste
LUFTGAS, VANDGAS ACETYLENGAS 151 her banede Vej med den elektriske Ovn, som kunde præstere ganske ander- ledes Varmevirkninger, end man før havde kendt. Ved den meget høje Tem- peratur i den elektriske Ovn kan man fremstille Kalkiumkarbid af brændt Kalk og Kul; Kullet reducerer da Kalkiumiltet, men det frigjorte Kalkium forener sig straks med Kul til Kalkiumkarbid. Kalkiumilte +* = Kalkiumkarbid J- Kulilte ----------► Kul----------► En praktisk Ovn til Karbidfremstilling blev indrettet af Amerikaneren Wilson; nu benyttes Ovne af forskellig Konstruktion. Fig. 146 viser en Karbidovn. Gennem Tragten v og Røret d føres en kornet Blanding af Koks og brændt Kalk ned i en Jerndigel, som staar paa Ruller; paa Digelens Bund er der et tykt Kullag k. Den elektriske Strøm ledes ind i Ovnen gennem Kulcylinderen r og ud gennem Digelens Bund, der staar i ledende Forbindelse med Ovnbunden; ved den stærke Varme, der fremkommer mellem r og k, dannes Kalkiumkarbid, der samles til en Blok, som vokser opefter, og Kulilte, der brænder ud gennem Røret til højre. Efterhaanden som Karbidblokken vokser, løftes Kulcylin- deren, der hænger i Kæden K, opad. Digelen med Indhold føres ud af Ovnen gennem Døren D. For at Driften af Karbidovnen skal svare sig, maa man anvende de renest mulige Raaprodukter (Koks og Kalkiumilte) og have den stærke elektriske Strøm til en billig Pris. De store Kar- bidværker findes derfor navnlig i Amerika, Alpelandene og Norge, hvor de kan benytte Vandfald til at drive de Dy- namoer, som skal frembringe Strømmen. Med Kalkiumkarbid Fig. 146. Fig. 147. Acetylenlygte. som Udgangspunkt kan enhver selv med største Lethed frem- stille Acetylen, og der kræves saa uendelig lidt til et Acetylen- gasværk, at det endogsaa kan indesluttes i en Cyklelygte. Selv om Acetylen ikke har bevirket, at enhver Mand har sit eget Gasværk, saa er det dog i vore Dage ikke faa Mennesker, der kører rundt med et Gasværk paa Cyklen. Acetylenlygten er en meget enkel Indretning (Fig. 147); paa Bun- den af Lygten lægges nogle Stykker Kalkiumkarbid, og i Beholderen A hælder man Vand. Naar man nu vil have Lygten tændt, drejer man bare lidt paa