Kemien I Menneskets Tjeneste
Forfatter: Hans Rasmussen
År: 1910
Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag
Sted: København og Kristiania
Sider: 482
UDK: 66(042)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
LUFTGAS, VANDGAS ACETYLENGAS
151
her banede Vej med den elektriske Ovn, som kunde præstere ganske ander-
ledes Varmevirkninger, end man før havde kendt. Ved den meget høje Tem-
peratur i den elektriske Ovn kan man fremstille Kalkiumkarbid af brændt
Kalk og Kul; Kullet reducerer da Kalkiumiltet, men det frigjorte Kalkium
forener sig straks med Kul til Kalkiumkarbid.
Kalkiumilte +* = Kalkiumkarbid J- Kulilte
----------► Kul----------►
En praktisk Ovn til Karbidfremstilling blev indrettet af Amerikaneren
Wilson; nu benyttes Ovne af forskellig Konstruktion. Fig. 146 viser en
Karbidovn. Gennem Tragten v og Røret d føres en kornet Blanding af Koks
og brændt Kalk ned i en Jerndigel, som staar paa Ruller; paa Digelens Bund
er der et tykt Kullag k. Den elektriske Strøm ledes ind
i Ovnen gennem Kulcylinderen r og ud gennem Digelens
Bund, der staar i ledende Forbindelse med Ovnbunden;
ved den stærke Varme, der fremkommer mellem r og k,
dannes Kalkiumkarbid, der samles til en Blok, som vokser
opefter, og Kulilte, der brænder ud gennem Røret til højre.
Efterhaanden som Karbidblokken vokser, løftes Kulcylin-
deren, der hænger i Kæden K, opad. Digelen med Indhold
føres ud af Ovnen gennem Døren D. For at Driften af
Karbidovnen skal svare sig, maa man anvende de renest
mulige Raaprodukter (Koks og Kalkiumilte) og have den
stærke elektriske Strøm til en billig Pris. De store Kar-
bidværker findes derfor navnlig i Amerika, Alpelandene og
Norge, hvor de kan benytte Vandfald til at drive de Dy-
namoer, som skal frembringe Strømmen.
Med Kalkiumkarbid
Fig. 146.
Fig. 147. Acetylenlygte.
som Udgangspunkt kan enhver
selv med største Lethed frem-
stille Acetylen, og der kræves
saa uendelig lidt til et Acetylen-
gasværk, at det endogsaa kan
indesluttes i en Cyklelygte. Selv
om Acetylen ikke har bevirket,
at enhver Mand har sit eget Gasværk, saa er det
dog i vore Dage ikke faa Mennesker, der kører
rundt med et Gasværk paa Cyklen. Acetylenlygten
er en meget enkel Indretning (Fig. 147); paa Bun-
den af Lygten lægges nogle Stykker Kalkiumkarbid,
og i Beholderen A hælder man Vand. Naar man
nu vil have Lygten tændt, drejer man bare lidt paa